Blog

Blodtryk, forhøjet blodtryk, højt blodtryk, for højt blodtryk, blodtrykket, diastolisk tryk, måle blodtryk, blodtryk normalt, normalt blodtryk, blodtryksmålinger, blodtryksmåling

Alt hvad du bør vide om dit blodtryk

Alt hvad du bør vide om dit blodtryk

Blodtryk, forhøjet blodtryk, højt blodtryk, for højt blodtryk, blodtrykket, diastolisk tryk, måle blodtryk, blodtryk normalt, normalt blodtryk, blodtryksmålinger, blodtryksmåling

 

Det menneskelige hjerte er et muskelorgan. Dens funktion er at pumpe blod ind i det vaskulære system (arterier, vener og kapillærer). Netop at hjertet er et muskelorgan gør, at det kan pumpe blodet rundt med stor kraft. Denne kraft hvormed blodet strømmer mod de vaskulære vægge, kaldes blodtryk.

Forskellige faktorer beregner blodtrykket. 

Hjerteoutput: hvilket er den mængde blod, der pumpes ud af hjertet hvert minut. Det måles i liter pr. minut.

Systemisk vaskulær resistens: modstanden mod blodgennemstrømningen i arterierne, som øges og formindskes ved henholdsvis indsnævring og udvidelse af arterierne.

Arteriel stivhed: stivhed i arterievæggene på grund af aldring eller andre degenerative sygdomme. Fordi blodårene bliver stivere med alderen, så kan det hos ældre betyde at blodtrykket stiger.

Lad os se på en detaljeret indsigt i normale og unormale blodtryksmålinger. De regulerende mekanismer for blodtryk i kroppen, og hvad der skal gøres for at opretholde de normale niveauer. 

Hvordan aflæses blodtrykket? 

Blodtrykket aflæses på følgende måde ved blodtryksmåling: 

  • Systolisk værdi er den øverste angivelse
  • Diastolisk værdi er den nederste angivelse

Måleenheden for blodtryk er millimeter kviksølv skrevet som mmHg.

Systolisk blodtryk er når hjertet trækker sig sammen, og skubber blodet (det maksimale tryk ved et hjerteslag).

Diastolisk tryk er når hjertet slapper af mellem to hjerteslag (det mindste tryk).

Blodtrykket er angivet som systolisk tryk og diastolisk tryk. Ifølge American Heart Association er det gennemsnitlige blodtryk hos en sund voksen 120/80 (det udtales som 120 over 80).

Sådan laver du en korrekt blodtryksmåling

Højt blodtryk om morgenen

Når du laver en blodtryksmåling om morgenen, skal det være på tom mave inden du spiser morgenmad, og drikker kaffe eller the. Det samme gør sig gældende om aftenen. Det er bedst at du måler blodtrykket inden du spiser og drikker

Blodtrykket er forskelligt fra dag til dag hos den samme person, også i løbet af dagen. Blodtrykket er lavest om natten når du er i hvile og sover. Ved fysiske anstrengelser stiger blodtrykket noget.

Lav 3 målinger lige efter hinanden

Tag gennemsnittet af de sidste 2 blodtryksmålinger, og skriv dine måleresultater ned. Et normalt blodtryk skal ligge under 140/90 mmHg. Hvis du måler blodtrykket derhjemme, så bør det ikke være højere end 135/85 mmHg.

Hvornår skal du tage dit blodtryk? 

Du skal måle blodtrykket, når du er helt afslappet og i hvile. Det er bedst at du hviler dig 10 til 20 minutter før du måler blodtrykket. Lad vær med at ryge eller drikke kaffe lige inden målingen, da det påvirker dit blodtryk. 

Blodtrykket er som nævnt forskelligt fra person til person. Et normalt blodtryk hos en gennemsnitlig rask person ligger på omkring 120/80. Et forhøjet blodtryk er på mere end 140/90. Har du diabetes må dit blodtryk ikke være mere end 130/85.

Blodtryk, forhøjet blodtryk, højt blodtryk, for højt blodtryk, blodtrykket, diastolisk tryk, måle blodtryk, blodtryk normalt, normalt blodtryk, blodtryksmålinger, blodtryksmåling

Hvordan ioniseret vand hjælper med et normalt blodtryk

Når din krop er i en sur tilstand fordi den har for meget syre, så har den svært at optage livsvigtige næringsstoffer og mineraler. Magnesium er helt afgørende for at blodtrykket og hjertekredsløbet fungerer optimalt. Magnesium har indflydelse på mere end 300 funktioner i kroppen. Faktisk er magnesium så vigtigt for optimal hjertesundhed, at paramedicinere og læger giver patienter med hjerteanfald en indsprøjtning med magnesium for øjeblikkeligt at stabilisere deres blodtryk og hjerterytme.

At mangle magnesium kan forårsage uregelmæssigheder i hjertet og forhøjet blodtryk. For at vedligeholde sunde mineralske niveauer skal du sørge for at optage 10% – 20% af din daglige magnesium fra det vand, du drikker. Det er den anbefaling som WHO kommer med. det er fordi mineralerne i vand er lettere at optage når det er flydende. Var du klar over, at ioniseret vand har vist sig at reducere højt blodtryk?

Ioniseret vand hjælper på forhøjet blodtryk på to måder

Ioniseret vand er mere mineral-rigt end postevand. Så når postevandet har løbet igennem en Tyent ioniseringsmaskine, så indeholder det ioniserede vand omkring 30 – 50% flere mineraler end før. Det har vist sig, at mennesker som har svært ved at optage mineraler har lettere ved det når de drikker ioniseret vand. Det kan sørge for at normalisere blodtrykket.

Den anden måde som ioniseret vand kan med blodtrykket, er ved at sørge for at hele kroppen er tilstrækkelig hydreret. Basisk ioniseret vand hydrerer bedrer end almindeligt vand. Forskning viser nemlig at blodets viskositet (blodets tykkelse) bliver væsenligt forbedret når man drikker ioniseret vand.      

En ioniseringsmaskine omdanner nemlig magnesiumbicarbonat i dit postevand til magnesiumhydroxid. Det absorberes meget lettere af din krop. Det er et hurtigere og mere koncentreret middel, som sørger for at du får de daglige anbefalede niveauer af calcium og magnesium. Hvis din krop er tilstrækkeligt hydreret, er der mere livgivende vand i dit hjerte-kredsløbs-system. Således behøver hjertet ikke at arbejde så hårdt for pump blod gennem dine vener og arterier.

Derudover vil vedligeholdelse af en basisk tilstand i din krop også reducere dårligt eller lavdensitetslipoprotein (LDL), kolesterol. Når du har et sundt kolesterol og blodtryksniveauer, så hjælper du dit hjerte med at blive mere effektiv, forbedre blodgennemstrømning og i sidste ende udfører det sine daglige funktion med mindre belastning.

Regulering af blodtrykket

Når udtrykket blodtryk bruges uden nogen specifikation, så betyder det normalt, at blodtrykket blev taget fra en stor arterie. Blodtryk er et af kroppens vitale tegn, det andet er puls, åndedrætsfrekvens, iltmætning og kropstemperatur. Årsagen til, at blodtrykket er inkluderet som det vitale tegn på den menneskelige krop, er fordi det indikerer en persons helbredstilstand ganske nøjagtigt.

Blodtrykket er påvirket af vores følelsesmæssige tilstand, stressende forhold, fysisk aktivitet og enhver underliggende sygdom. Derfor kan du mærke tegn og symptomer, når det når sine øvre grænse. Det er når du er vred eller lige efter fysisk træning osv. Hvis du er nervøs eller stresset, og du skal have målt dit blodtryk hos lægen, så vil det påvirke din blodtryksmåling.

Hvis du derimod sidder hjemme i dine trykke omgivelser, så får du en mere nøjagtig blodtryksmåling. Og det vil afspejle et mere normalt blodtryk fordi der ikke er noget som påvirker blodtrykket.

Baroreceptorer og barorefleks

Vores krop har en fantastisk reguleringsmekanisme, som den kontrollerer blodtrykket med. Reguleringsværktøjerne er såkaldte baroreceptorer, som er små trykfølere. De er placeret på forskellige steder ved carotis sinus og aortabuen.

Baroreceptorerne er følsomme over for påvirkning forårsaget af forskellige niveauer af tryk i det strømmende blod. Receptorerne fungerer ved at registrere enhver stigning eller formindskelse af trykket, og reagerer via endokrine (hormoner) og nervesystemet for at afbalancere blodtrykket under optimale grænser.

Baroreceptorerne fungerer som en del af et refleksrespons kaldet baroreflex. Enhver stigning i blodtrykket udløser en reaktion, der videresendes til centralnervesystemet. Reflekser genereret fra hjernen påvirker hjertevolumen, og det vaskulære glatte muskulatur, og mindsker dem begge. Dette resulterer i, at blodtrykket sænkes mod det normale. Baroreceptorrefleksen arbejder med at kontrollere eventuelle kortvarige ændringer i blodtrykket.

Der er to typer baroreceptorer

Højtryksarteriereceptorer, inklusive dem, der er til stede i carotis sinus og aortabuen. Førstnævnte reagerer på enhver stigning eller reduktion i arterielt tryk, mens sidstnævnte kun reagerer på en stigning i arterielt tryk.

Kardiopulmonale receptorer med lavt tryk er til stede i store systemiske vener, lungekarrene og væggene i højre atrium og hjertekammer. Disse receptorer regulerer blodvolumenen ved at frigive hormoner, der regulerer salt- og vandretention ved nyrerne.

Baroreflex giver et hurtigt svar inden for kort tid. Dette fungerer fint ved akutte eller kortsigtede ændringer i blodtrykket. Men med alderen bliver baroreceptorerne mindre følsomme over for ændringer. Det er når refleksen behandler forhøjede blodtryksniveauer som ‘normale’, hvilket resulterer i hypertension (højt blodtryk). Det er en en tilstand som også kaldes for en lydløs dræber pga dens ødelæggende virkning på kroppens systemer.

Blodtryk, forhøjet blodtryk, højt blodtryk, for højt blodtryk, blodtrykket, diastolisk tryk, måle blodtryk, blodtryk normalt, normalt blodtryk, blodtryksmålinger, blodtryksmåling

Blodtryksværdier – hvad er forventligt?

Ifølge American Heart Association er det gennemsnitlige blodtryksområde mindre end 120 mmHg for systolisk og mindre end 80 mmHg for diastolisk. American Heart Association anbefaler en person med normalt blodtryk til at have sunde kostvaner, og regelmæssigt at dyrke motion.

Blodtryk Systolisk (mmHg) Diastolisk (mmHg)
Normal Mindre end 120 Mindre end 80
Forhøjet Mellem 120-129 Mindre end 80
Højt blodtryk /Hypertension (trin 1) Mellem 130-139 Mellem 80-89
Højt blodtryk/hypertension (trin 2) 140 eller højere 90 eller højere
Hypertensiv krise Højere end 180 Højere end 120
Grænsen for lavt blodtryk 90 60
For lavt blodtryk 60 40
Alarmerende lavt blodtryk 50 33

Følgende er relateret til et unormalt blodtryk:

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er når blodtrykket konstant er højere end 140/90 mmHg. Det er grænsen for et normalt blodtryk. For højt blodtryk kan give alvorlige følgesygdomme. Et normalt blodtryk målt hos lægen er 120/80 mmHg. 

En blodtryksmåling siges at være forhøjet, hvis den ligger mellem 120-129 mmHg for systolisk. Den diastoliske aflæsning er stadig under 80 mmHg for forhøjet blodtryk.

Aflæsningen skal være konstant høj for at blive betragtet som forhøjet blodtryk. For en ensartet aflæsning skal blodtrykket måles ved tre nøjagtige tidspunkter under identiske omstændigheder i mindst to til tre dage.

Mennesker med forhøjede niveauer har høj risiko for at udvikle hypertension (højt blodtryk). Sådanne personer anbefales at foretage passende livsstilsændringer for at reducere deres risiko for højt blodtryk.

Forhøjet blodtryk – trin 1

Blodtryksmålinger med konstant høje aflæsninger fra 130-139 mmHg systolisk, og 80-89 mmHg diastolisk betegnes, at ligge på trin 1 for højt blodtryk. Dem der har det sådan bør hurtigst muligt ændre deres kostvaner, og begynde at være mere fysisk aktive (moderat træning). Desuden ordinerer lægen medicin til at kontrollere blodtrykket, hvis du risikerer sygdomme, der involverer det kardiovaskulære system, for eksempel hjerteanfald eller slagtilfælde.

Forhøjet blodtryk – trin 2

Det er når en persons blodtryksmålinger konsekvent forbliver på 140/90 mmHg eller højere. Dette trin kræver antihypertensiv medicin samt livsstilsændringer.

Hypertensiv krise

En medicinsk nødsituation er hvis hypertensive kriser opstår, og blodtryksmålingen pludselig overstiger 180/120 mmHg. Hvis målingen forbliver høj inden for fem til ti minutter efter første læsning, skal du kontakte din læge, der hurtigst muligt har brug for at evaluere situationen.

Hypotension (lavt blodtryk)

Hypotension eller lavt blodtryk er sjældent, og kræver derfor meget sjældent nogen behandling. Lavt blodtryk kan forekomme som en bivirkning af medicin eller dehydrering på grund af varme eller andre årsager. En aflæsning under 90 / 60 mmHg betegnes som lavt blodtryk

Tegn og symptomer på unormalt blodtryk

Hypertension (højt blodtryk) er en lydløs dræber, fordi tilstanden udvikler sig uden tilsyneladende tegn og symptomer. Derfor skal du kende de røde advarselslamper angående denne tilstand for at træffe passende rettidige foranstaltninger.

 

Blodtryks skema efter alder og køn

Alder Kvinde Mand
 1- 2 80/34 – 120/75 83/38 – 117/76
3 100/59 100/61
4 102/62 101/64
5 104/65 103/66
6 105/68 104/68
7 106/70 106/69
8 107/71 108/71
9 109/72 110/72
10 111/73 112/73
11 113/74 114/74
12 115/74 116/75
13 117/75 117/76
14 120/75 119/77
15 120/76 120/78
16 120/78 120/78
17 120/80 120/78
18 120/80 120/80
19-24 120/79 120/79
25-29 120/80 121/80
30-35 122/81 123/82
36-39 123/82 124/83
40-45 124/83 125/83
46-49 126/84 127/84
50-55 129/85 128/85
56-59 130/86 131/87
60+ 134/84 135/88

Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterer, at for højt blodtryk påvirker halvdelen af ​​den voksne befolkning i USA. Kun en ud af fire af de berørte har deres blodtryk under kontrol. Tilstanden rammer flere mænd end kvinder.

Risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde fordobles med hver 20 mmHg systolisk eller 10 mmHg diastolisk stigning i blodtryk hos personer i alderen 40 til 89. Højt blodtryk forårsager organskader i kroppen og diagnosticeres ofte, når det er veletableret. Heldigvis er der effektive lægemidler, der forhindrer tilstanden i at udvikle sig til et forværret stadium. 

 

Blodtryk, forhøjet blodtryk, højt blodtryk, for højt blodtryk, blodtrykket, diastolisk tryk, måle blodtryk, blodtryk normalt, normalt blodtryk, blodtryksmålinger, blodtryksmåling

Her er nogle tegn og symptomer på højt blodtryk, som du skal passe på:

  • hovedpine tidlig om morgenen
  • næseblod
  • uregelmæssige hjerterytmer
  • rødmen i ansigtet
  • svimmelhed
  • træthed eller forvirring
  • blod i urinen
  • bankende følelse i brystet, ørerne og nakken
  • sved
  • ændringer i synet
  • summende i ørerne eller tinnitus
  • stakåndet
  • blodpletter i øjet
  • forstyrret søvn

Hypertensive kriser er præget af følgende tegn, og symptomer ledsaget af høje blodtryksmålinger: 

  • brystsmerter
  • hovedpine
  • stakåndet
  • visuelle ændringer

Tegn og symptomer på lavt blodtryk inkluderer: 

  • svimmelhed og uklarhed
  • føler sig syg
  • sløret syn
  • generelt føler sig svag
  • forvirring
  • besvimelse

Blodtryk, forhøjet blodtryk, højt blodtryk, for højt blodtryk, blodtrykket, diastolisk tryk, måle blodtryk, blodtryk normalt, normalt blodtryk, blodtryksmålinger, blodtryksmåling

Sådan (be)holder du et normalt blodtryk 

Rigtigt! Medicin hjælper med at håndtere blodtrykket, men hvis du er opmærksom, kan du skære ned i dosis eller endda vende tilstanden ved at lave varige sunde livsstilsændringer. Og det endda helt uden bivirkninger og det vil fremme din sundhed. 

1. Spis en hjertesund kost

En sund kost er alfa og omega til regulerering af højt blodtryk. Diætelementerne i DASH-kosten (DASH – Dietary Approaches to Stop Hypertension) inkluderer frugt, grøntsager, fuldkorn, fjerkræ, fisk og fedtfattige mejeriprodukter. Skær ned på kød fra dyr med fire ben.

Det anbefales, at du spiser en sund kost med lavt fedtindhold, og mange grøntsager og frugter. Fed mad kan resultere i at du bliver overvægtig. Desuden vil det meget sandsynligt resultere i forhøjet kolesterol samt åreforkalkning. Det giver igen øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk.

2. Skær ned på salt og lakrids

Begræns dit indtag af natrium (salt) til mindre end 2,3 g om dagen. At skære ned på forarbejdede fødevarer reducerer også mængden af dit ​​forbrug af salt. Lakrids har vist sig at være en faktor til højt blodtryk. Hvis man spiser en pose i løbet af kort tid, så går blodtrykket op.  

3. Oprethold en idealvægt 

Forskning siger, at det at tabe et kilo i vægt reducerer dit blodtryk med ca. 1 mmHg.

4. Sørg for at dyrke moderat fysisk træning 

Følg en træningprogram, der fungerer for din kondition og hvor du er i dit liv lige nu. Dit træningsprogram skal hjælpe dig med at opretholde den ideelle vægt efter din alder og højde. Regelmæssig moderat til højintensiv træning kan sænke dit systoliske tryk med ca. 11 mmHg, og det diastoliske tryk med ca. 5 mmHg.

5. Begræns alkohol

Alkohol kan hæve dit blodtryk. Her er det vigtigt at holde lidt igen. For raske voksne er et moderat indtag af alkohol ca. en genstand om dagen for kvinder (7 genstande om ugen), og to genstande om dagen for mænd (14 genstande om ugen). 

6. Stop med at ryge

Tobak forårsager skader på væggene i blodkarvæggene. En proces der fremskynder dannelsen af ​​plak i arterierne.

7. Håndter stress

Formindsk stress så meget som muligt. Brug teknikker til muskelafslapning, som dyb vejrtrækning eller mindfulness. Regelmæssig fysisk aktivitet og masser af søvn hjælper også med at reducere stress.

8. Overvåg regelmæssigt blodtrykket

Det er en god ide at investere i en blodtryksmåler, så du selv kan måle dit blodtryk derhjemme.

9. Blodtryk under graviditet

Det er vigtigt at kontrollere blodtrykket under graviditeten for at få en sund baby. Overvågning og kontrol af ethvert forhøjet blodtryk skal ske under konsultation med din læge.

 

Læs også: Høfeber – symptombehandler du?

Læs også: Derfor er det så vigtigt at drikke vand for din sundhed

Læs også: Middelhavskosten – og dens virkning på livsstilssygdomme 

drikke vand, drik vand, hydrering, hvor meget vand skal man drikke om dagen, husk at drikke vand

Derfor er det så vigtigt at drikke vand for din sundhed?

Derfor er det så vigtigt at drikke vand for din sundhed?

 

drikke vand, drik vand, hydrering, hvor meget vand skal man drikke om dagen, husk at drikke vand Music photo created by marymarkevich – www.freepik.co

At drikke vand i tilstrækkelige mængder er altafgørende for din sundhed. At være tilstrækkelig hydreret er en af ​​de bedste, og vigtigste ting du kan gøre for sin sundhed. Der er stadig nogle, som ikke forstår vigtigheden af at drikke vand – at få nok vand. Det er meget vigtigt at drikke tilstrækkelige mængder af vand for, at dine

kropsorganer, især dine nyrer kan fungere korrekt. Samtidig kan det også hjælpe dig med at nå dine mål for vægttab. Men spørgsmålet er så hvor meget vand skal man drikke om dagen?  

Selvom der ikke er en fastlagt en bestemt mængde om, hvor meget vand man skal drikke om dagen, så anbefales det alligevel af mange at drikke mindst 8 glas vand hver dag for, at de vitale kropsorganer kan fungere korrekt. På den anden side kan et utilstrækkeligt indtag af vand, og andre væsker føre til rynker i huden og træg afføring. 

Hvor meget vand skal man drikke om dagen?

Den tommelfingerregel med daglige seks til otte glas er det man råder raske mennesker til at drikke. Men vandbehovet varierer fra person til person. For eksempel, hvis en personen sveder voldsomt på grund af overdreven fysisk anstrengelse eller på grund af varmt vejr, skal han/hun drikke to til tre glas vand hver time. 

Desuden har personer med medicinske tilstande som nedsat nyrer eller lever, skjoldbruskkirtelsygdom eller hjerteproblemer brug for at drikke vand – det er nødvendigt at de øger deres vandindtag fra de sædvanlige seks til otte glas til omkring ti til tolv glas om dagen. Så rådet er: drik vand! 

Ifølge National Academics of Sciences, Engineering og Medicine skal vandindtaget være:

  • 15,5 kopper om dagen for mænd
  • 11,5 kopper om dagen for kvinder

En god tommelfinger regel er: antal kilo x 0,033L, så har man et nøjagtig billede af hvad kroppen behøver for at være tilstrækkelig hydreret. Så vejer du 80 kg, så skal du drikke 2,64 liter vand dagligt.   

Kilder som også har et højt vandindhold: 

Udover almindeligt postevand er der andre fødevarer, der har et højt

vandindhold, og kan hjælpe med at opretholde en tilstrækkelige hydrering. 

Du får vand fra disse fødevarer: 

  • 1. Frugter (såsom, vandmelon, appelsiner, æbler og blåbær)
  • 2. Friske grøntsager (såsom tomater, agurker, spinat, salat, blomkål, broccoli og gul melon)
  • 3. Supper
  • 4. Havregryn
  • 5. Friskpresset frugt og grøntsagssaft

Når vi taler om hydrering, så er drikkevand i form af postevand den bedste kilde til at få din krop tilstrækkelig hydreret. Husk, alkohol tilfører ikke vand til din krop, da det er et vanddrivende middel. Det betyder, at alkohol trækker vand ud din krop, og efterlader din krop dehydreret. Så det er meget vigtigt hvis du drikker alkohol, at du også sørger for at drikke vand indimellem, så kroppen får den hydrering den har behov for.  

Ioniseret vand er det bedste drikke vand 

Der er lysår til forskel fra almindeligt postevand og ioniseret vand. Ioniseret vand, hydrogen-rigt vand, antiinflammatorisk vand, hydrogenberiget vand – ja det har mange navne. Det er postevand som bliver led igennem en ioniseringsmaskine. Under en speciel elektrolyseprocess bliver postevandet gjort levende og naturligt beriget med bio-optagelige mineraler og fremfor alt antioxidanter. Desuden bliver postevandet delt op i to vandstrømme under elektrolyseprocessen – en basisk, som man drikker – og en syrlig, som kan bruges til hud- og hårpleje.

Den mest powerfulde antioxidant 

Men dette helt specielle vand indeholder den mest powerfulde antioxidant – nemlig H2 molekylært hydrogen. Siden 2007 har internationale forskere undersøgt molekylært hydrogen, og har konkluderet at det har terapeutisk virkning. Ifølge forskerne findes det i alle vores organer. Det har så stor indflydelse på vores sundhed og trivsel. Et glas ioniseret vand indeholder langt flere antioxidanter, end en stor portion frisk høstet økologiske grøntsager og frugter.

Det er en af de eneste, hvis ikke den eneste antioxidant, som ifølge forskerne er i stand til at trænge naturligt igennem blod-hjerne-barrieren. Det har en kæmpe effekt på rigtig mange tilstande i hjernen – såsom parkinson, alzheimer, demens osv. Indtil nu har forskerne fundet ud af, at molekylært hydrogen har direkte indflydelse på mere end 170 sygdoms-modeller. 

 

Basisk ioniseret vand fjerner oversyringstilstande i kroppen

Ioniseret vand sørger for at holde syren i skak, så der ikke kommer en uligevægt i syre-base-forholdet i kroppen. Hvis man hele tiden drikker eller spiser for mange syredannende mad- og drikkevarer, så kan kroppen udskillelsesorganer blive sat til vægs. Kroppen kan ikke selv kan komme af med det naturligt. Så er ioniseret vand helt fantastisk til at få det ledt ud af kroppen, og man undgår unødige smerter, som opstår pga. syren i kroppen. En vedvarende oversyringstilstand i kroppen er direkte årsag til op mod 80 livsstilssygdomme. Det er en af de største udfordringer for sundheden i det 21. århundrede. 

I Japan opfordrer myndighederne befolkningen til at investerer i en ioniseringsmaskine. Det har de gjort siden 1960’erne hvor de blåstemplede maskinerne, som medicinsk udstyr fordi de kunne se det store sundhedspotientiale der er for befolkningen. De har en stor indflydelse på hele tarmsystemet, og de gode bakterier i tarmene befordres af ioniseret vand. Noget af det myndighederne i Japan også har lagt vægt på er, at det er virkelig gavnligt ved forstoppelse, og det fremmer fordøjelsen i langt højere grad end almindeligt postevand. Hver 5. husholdning i Japan har en ioniseringsmaskine. Hvert år sælges der +1 million ioniseringsmaskiner i Asien.            

 

Fordele ved at drikke vand:

1. Øger energiniveauerne og kroppens overordnede funktion.

Uanset hvilken temperatur termometeret viser, er det vigtigt at være hydreret hele tiden. Utilstrækkeligt vand- og væskeindtag kan påvirke ​​forskellige kropsorganers funktion, især hjernen. 

Et tab på 1-3% af kroppens vand kan påvirke den samlede ydeevne i hjernen og hjernefunktioner, såsom manglende koncentration, hyppig hovedpine, faldende arbejdshukommelse, følelser af angst og forvirring osv.

Desuden kan dehydrering nedsætte din fysiske ydeevne, og kan resultere i øget træthed. Lav motivation kan også forekomme på grund af dehydrering. Så drik vand i tilstrækkelige mængder, fordi det er nødvendigt for at kroppens organer kan fungere optimalt, og det øger også energiniveauerne i kroppen.

2. Lindrer forstoppelse:

Utilstrækkelig hydrering kan forårsage forstoppelse hos både unge og ældre. Forstoppelse er en medicinsk tilstand præget af utilstrækkelig afføring, og vanskeligheder med at få afføringen til at passere. Sørg for at drikke vand i rigelige mængder. Vand indeholdende natrium og magnesium og kan især være nyttigt ved forstoppelse med hård afføring. 

3. Hjælper med vægttab – husk at drikke vand!

Undersøgelser tyder på, at hvis du sørger for at drikke vand, så kan det resultere i en følelse af fylde og mæthed, og kan øge dit stofskifte. Øget stofskifte resulterer igen i øget forbrænding af kalorier på daglig basis. Men timingen af dit vandindtag er vigtigt. Sørg for at drikke vand en halv time før et hovedmåltid – det er mest effektivt. Desuden kan vand være en erstatning for drikkevarer med højt kalorieindhold (meget sukker), og dermed skære du ekstra kalorier væk og taber sig.

4. Hjælper med at forhindre hovedpine:

Hyppig hovedpine kan være et tegn på dehydrering. Hvis du sørger for at drikke vand i tilstrækkelige mængder, så kan det medføre en reduktion i hyppigheden og sværhedsgraden af ​​hovedpine. Hvis det ikke hjælper at drikke vand, og din hovedpine ikke forsvinder er det meget vigtigt at du går til læge, da der kan være andre alvorlige ting, som er årsagen til hovedpinen. 

5. Hjælper med at behandle og fjerne nyresten:

Patienter, der lider af tilbagevendende dannelse af nyresten, er rådet generelt: sørg for at drikke vand i store mængder. Nyresten dannes på grund af krystallisering af mineraler, og er en ekstremt smertefuld tilstand. Tilstrækkeligt vandindtag fortynder disse mineraler, og forhindrer dem i akkumulere og danne klumper.

Desuden råder læger patienter med nyresten til at drikke vand i store mængder, som en ekstra behandlingsform. Tilstrækkelig vandindtag øger nemlig mængden af ​​urin, og mindre sten kan derved ledes ud via urinen.

6. Hjælper med at forhindre tømmermænd:

Tømmermænd er en ubehagelig tilstand, der opstår efter indtagelse af for meget alkohol. Alkohol dehydrerer kroppens væv og resulterer i symptomer som tørst, hovedpine, træthed og tørhed i munden. For at reducere disse symptomer skal du drikke vand, og sørge for en tilstrækkelig hydrering. Det tilrådes at drikke et glas vand mellem drinks, og inden man går i seng for at reducere tømmermændene.

7. Regulerer kropstemperatur:

Når kroppen opvarmes for eksempel i sommermånederne eller under fysisk anstrengelse, så kommer det vand, som opbevares i de midterste lag af huden til overfladen som sved, og udstråler varme fra kroppen og forårsager en kølende effekt. 

Når der ikke er tilstrækkeligt med oplagret vand i kroppen, så opvarmes den, og den kan ikke regulere kropstemperaturen. Derfor anbefales det at drikke vand efter fysisk træning for at genoprette den mængde vand, som er forsvundet ved sved. Hav en vandflaske med dig når du går i fitness eller på stranden i sommermånederne, så du kan styre din hydrering.

8. Fremmer fordøjelsen:

Utilstrækkeligt vandindtag bremser afføringen, hvilket resulterer i forstoppelse. Ud over dette forårsager det en ubalance i surhedsgraden i maven, halsbrand, og mavesår. Men igen, sørg for at drikke vand, da det kan eliminere risikoen for at udvikle sig til disse ubehagelige tilstande.

9. Fremmer hudens sundhed og giver glødende hud:

Drik vand i tilstrækkelige mængder hjælper med at opretholde hudens elasticitet. Desuden forhindrer det dannelsen af ​​rynker, ar, fine linjer, acne,og for tidlige tegn på aldring. Drik mindst ti glas vand hver dag. Det vil holde din hud hydreret, og giver den en naturlig glød, som alle ønsker sig! Et stort vandindtag spiller en vigtig rolle i forbedringen af hudfarve og tekstur af din hud.

10. Drik vand – din hjerne, rygmarv og andre organer har brug for det

Vand er en hovedkomponent i den væske, der dæmper og beskytter hjernen og rygraden ved stødpåvirkning. Det danner også synovialvæsken, som er til stede i ledhulen. Denne væske sørger for at bevægelserne i leddene sker så smidigt som muligt, smører leddene, og beskytter mod skader.

 

Bivirkninger ved ikke at drikke vand nok:

1. Øget risiko for ledproblemer:

Synovialvæsken, som nævn ovenfor er en tyktflydende væske, der findes i leddene og hjælper med at gøre leddets bevægelser, så smidige som mulig. Denne væske indeholder 80% vand. Langvarig dehydrering kan reducere synovialvæskens stødabsorberende evne, hvilket resulterer i ledsmerter.

2. Nedsat vandladning:

Hvis du drikker meget små mængder vand eller væske bliver din krop dehydreret. Dine nyrer forsøger at holde på så meget vand som muligt, for at opretholde en korrekt kropsfunktion. Dermed bliver der kun produceret en lille mængde urin. Desuden er urinen meget mørk i farven, og har en stærk syrlig lugt. Dette er et tegn på, at din krop kræver en stor mængde væske.

Du kan også have en risiko for at udvikle urinvejsinfektioner (UTI’er) hvis du ikke sørger for at drikke vand i utilstrækkelig mængder. Dette sker fordi din krop ikke er i stand til at skylle toksiner, affaldsstoffer og bakterier ud af kroppen på grund af for lidt vand. 

3. Dårlig ånde:

Vand er vigtigt for produktionen af ​​spyt. Spyt hjælper med at skylle bakterier væk i munden, hvilket er vigtigt for tænderne og tandkødets sundhed. Hvis du ikke sørger for at drikke vand i tilstrækkelig mængder, så hæmmer det spytproduktion. Det resulterer i at bakterier begynder at bygge sig op på tænder, tandkød og tunge. Dette resulterer i dårlig ånde.

4. Forstoppelse:

Vand er nødvendigt for at have en korrekt tarmfunktion. Det fremmer regelmæssig afføring og en god fordøjelse. Utilstrækkeligt vandindtag kan få din krop til at trække vand fra afføringen for at du har nok vand i kroppen. Dette gør afføringen sværere, fastere og vanskelig at passere.

5. Hudproblemer:

Mangel på vand kan få din hud til at blive dehydreret, hvilket kan resultere i rynker, fine linjer, ar, acne og andre hudproblemer. Når huden er dehydreret ser den tør og rynket ud. Tegn på aldring kan begynde at dukke op tidlig. Din hud kræver fugtgivende hudpleje. Hvis din hud ikke forbedres på trods af en regelmæssige hudpleje, så skal du sørge for at drikke vand – store mængder vand. 

Du skal drikke mindst otte glas vand hver dag, hvis du ønsker en strålende og glødende hud. Vand hydrerer dine hudceller, som gør at din hud ser lysere, ungdommeligere og mere levende ud.

6. Hyppig sygdom:

Vand skyller toksiner og bakterier ud af kroppen. Hvis du ikke sørger for at drikke vand kan det medføre, at skadelige bakterier og giftige stoffer ikke kommer ud af kroppen, og du vil oftere blive syg. Dette er et tegn på, at du har brug for at øge dit vandindtag. Ved at drikke vand i tilstrækkelig mængder, så hjælper du kroppen med at skylle giftstoffer ud af kroppen og styrker dit immunforsvar.

7. Vægtforøgelse:

De fleste mennesker forveksler ofte tørst med sult. De spiser mere, men de har faktisk brug for at drikke vand. Dette resulterer i vægtøgning. Hvis du drikker et glas vand, så forsvinder sultfølelsen. Dermed sparer du de ekstra kalorier, og det er godt for vægtregnskab. Desuden skal du drikke vand inden du spiser. Dette vil også hjælpe dig med at indtage mindre kalorier, og det vil give dig en følelse af fylde i din mave.

8. Træthed eller lav energi:

Utilstrækkeligt vandindtag kan resultere i lave energiniveauer – din krop forsøger at fungere med et lavt vandindhold. Dårlig humør, faldende arbejdshukommelse, angst og træthed kan begynde at sætte ind. Hvis du bemærker, at din krop føler sig træt, selv efter at have fået en god nats søvn, så skal du drikke vand. Hold øje med hvor meget vand du drikker om dagen. For at være tilstrækkelig hydreret er du nødt til at øge dit indtag af vand for at have de rette niveauer af hydrering.

9. Øger risikoen for at få slagtilfælde:

Hvis du drikker vand i utilstrækkelige eller meget små mængder, så kan det øge risikoen for slagtilfælde. Har du haft et slagtilfælde, så vil helbredelsen blive langsommere ved ikke at drikke vand nok.

Læger anbefaler at drikke vand for at holde dit hjerte sundt, og for at få fart på din helbredelse. Hvis du bemærker, at din urin er mørk, skal du drikke vand, så meget som muligt for at genoprette det normale niveau for hydrering i kroppen.

10. Hyppig hovedpine:

Din hjerne har brug for vand for at kunne fungerer korrekt, og hvis du ikke drikker nok vand kan det resulterer i hyppig hovedpine. Hvis du har hovedpine, skal du først drikke vand og hvile dig, inden du tager medicin. De fleste hovedpiner går væk uden brug af medicin.

Kan for meget vand være skadeligt for kroppen?

Det vil være meget usandsynlig at komme i den situation. Du vil sagtens kunne drikke både 3 til 4 liter vand uden problemer. For meget vand burde ikke være noget som bekymrer raske sunde mennesker. Normalt drikker atleter for meget vand for at opretholde det korrekte niveau for hydrering fordi de mister meget vand via sveden.

Men under nogle forhold kan det at drikke vand i for store mængder forårsage hyponatræmi, en sjælden, men livstruende tilstand. Hvis du drikker ekstremt meget vand, kan dine nyrer ikke skille sig af med det overskydende vand, og det forårsager fortynding af natriumindholdet i din krop, hvilket resulterer i hyponatræmi – altså saltmangel. 

Tips til at drikke vand nok for optimal hydrering: 

For lige at opsummere, så sørg for at vand er en meget vigtig del af din rutine. Den er afgørende for en korrekt kropsfunktion. Nogle mennesker har svært ved at drikke vand regelmæssigt. Mange glemmer det fordi de har for travlt, og nogle føler sig ikke tørstige fordi de måske lever i køligere temperaturer eller har en stillesiddende livsstil. Så her er et par tips, der kan hjælpe dig.

1. Hav altid en vandflaske med dig, når du går i fitness eller opholder dig udenfor i sommermånederne. Når du er hjemme, så sørg for at have din vandflaske ved siden af dig og tag 3-4 slurke hver halve time. At have en vandflaske med dig er billigere end at købe nye flasker hver gang. Og det er også bedre for miljøet. 

2. Hold styr på, hvor meget vand du har drukket i løbet af dagen. Det vil hjælpe dig med at holde styr på dit daglige vandindtag. Der er forskellige apps, som kan hjælpe dig med dette.

3. Drik et glas vand som det allerførste om morgenen, og drik ligeledes et glas vand inden senge tid. Det nedsætter faktisk risikoen for slagtilfælde i løbet af natten viser forskning. 

4. Spis fødevarer som indeholder meget vand, såsom agurker, appelsiner, vandmeloner, blåbær, havregryn, supper, frisk juice osv.

 

Læs også: Dehydrering er skadelig for din sundhed

Læs også: Antiinflammatorisk kost hjælper ved leddegigt

Læs også: Hydrogen-rigt vand fra en ioniseringsmaskine 

stress

Sådan håndterer du stress

Sådan håndterer du stress

stress 

I denne artikel vil du finde ud af hvad stress er. Hvordan du kan håndtere den og du får 8 nyttige gennemprøvede råd fra en læge. Du får også hjælp til at finde nogle fremragende naturlige kosttilskud, som har vist sig at have stor effekt på stress. Derforuden får du viden om, hvordan du ved hjælp af ioniseret vand på en helt naturlig måde kan eliminere de allermest celleødelæggende frie radikaler. Ingen andre antioxidanter er i stand til eliminere disse udover H2 molekylært hydrogen 


Ifølge Stressforeningen påvirker stress os danskere ved at:

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø.
  • 430.000 danskere, ca. 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Der er ingen af os, som kan være fuldstændig upåvirket af stress. Stress er en del af vores hektiske dagligdag på godt og ondt. Men nogen vælger alligevel at leve i overhalingsbanen, og have et konkurrencepræget liv. 

Stress påvirker nemlig vores helbred på mange måder – mentalt, fysisk, adfærdsmæssigt og så videre. For eksempel rapporterer Centers for Disease Control and Prevention, at 40% af amerikanske voksne kæmper med mental sundhed og stofmisbrug, alt sammen noget som tilskrives COVID-19 epedimien.

Der findes også en anden type stress – nemlig oxidativt stress. Oxidativ stress sker i vores kroppe på celleniveau, og er den underliggende årsag til sygdom og aldringsprocesser. Begge typer stress er forbundet med hinanden. Håndteringen af begge typer kræver imidlertid de samme foranstaltninger.

Læs videre og lær mere om stress.

Hvad er stress? 

Stress er kroppens reaktion på en belastning, som beror på fysiske eller følelsesmæssige årsager.

Disse belastninger giver en udfordring for vores krop, hvilket resulterer i en reaktion. For eksempel når du rører ved noget varmt, trækker du hånden lynhurtigt tilbage. Hvis nogen råber efter dig, svarer du. Hvis du har en officiel deadline, arbejder du hårdt for at overholde den.

Disse stressfaktorer er akutte, og er kun i en kort periode. Men på en måde er de positive da de beskytter dig mod farer, og hjælper dig med at nå dine daglige mål. Men hvis en stressfaktor fortsætter længe, skader det dit helbred på alle mulige måder. Denne type stress er kronisk.

Vi er nødt til at tage stress alvorligt. Det er vigtigt at huske, at stress er en tilstand og ikke en sygdom. Hvis du er på vej til en sygemelding pga. stress, så er det fordi stressen har kørt så længe, og nu kan hverken krop eller sind holde til det mere. 

Stress opstår fordi vi oplever noget som er krævende, udfordrende, truende – og vi har ingen kontrol over det. Hvis man står i sådan en situation, er det fordi der en ubalance mellem de krav vi oplever der stilles til os, og så de ressourcer vi har til rådighed. Når der ikke er balance i dette, så kommer der stress.

Der foregår en anden form for stress i vores kroppe – nemlig oxidativ stress

Millioner af kemiske reaktioner finder sted i vores kroppe hele tiden. Disse fortsætter selv når vi sover –  reparation, vækst, stofskifteprocessor osv. Som et resultat af disse reaktioner produceres reaktive iltarter, også kaldet frie radikaler (superoxid, hydroxyl, nitrogenoxid).

Vores krop er udstyret til at håndtere disse frie radikaler til en hvis grad. Antioxidanter reagerer med disse frie radikaler, og gør dem uskadelige eller fjerner dem fra vores kroppe – ved hjælp af for eksempel C-vitamin, selen, zink, E-vitamin osv.

Oxidativ stress sker når der er ubalance mellem de frie radikaler og antioxidanter i kroppen. Dette gør vores kroppe sårbare over for akutte sygdomme, som infektioner eller kroniske sygdomme som diabetes, kræft, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og så videre.

Ioniseret vand eliminerer de aller mest skaldelige frie radikaler 

Ioniseret vand, hydrogen-rigt vand, antiinflammatorisk vand for bare at nævne nogle få er videnskablig dokumenteret til at have effekt til at neutralisere de frie radikaler. Dette helt specielle vand indeholder en af de mest powerfulde antioxidanter H2 molekylært hydrogen. Der er omkring fem meget skadelige frie radikaler, som har en direkte ødelæggende effekt i kroppen. Der er også nogle frie radikaler, som ikke er skadelige, og som vi har brug for til at regulere blandt andet blodtrykket og styrke vores immunforsvar.

Det fantastiske ved H2 molekylært hydrogen er, at det er en selektiv antioxidant. Det vil sige at den ikke eliminerer alle frie radikaler uden undtagelse. Den fjerner kun de allermest celleødelæggende ved at omdanne dem til vand, og så lede dem ud af kroppen. Der er ikke andre antioxidanter der er i stand til på denne helt unikke måde, at nedkæmpe truslen og fjerne den før der sker skade i kroppen. Vandet er spækket med antioxidanter og mineraler, som magnesium, calium (kalk), natrium og kalium. Både antioxidanterne og mineralerne er biooptagelige med det samme, og det betyder at kroppen skal ikke først omdanne fx mineralerne for at kroppen kan optage dem.

Med en Tyent premium ioniseringsmaskine får du ioniseret vand med store mængder af antioxidanter og H2 molekylært hydrogen.

Hvordan er stress (fysisk eller følelsesmæssig) og oxidativ stress, forbundet?

Vores krop reagerer på stress ved at frigive hormoner, kemikalier og neurotransmittere. Disse stoffer forbereder vores kroppe til en ‘kamp- eller ‘flygt’ mekanisme (enten håndterer du stressfunktionen eller fjerner dig selv fra den).

Når en stressfaktor konstant er til stede, og kroppen kontinuerligt bekæmper den, begynder cellulære ændringer at ske. Antioxidant forsyningen kan løbe tør på et tidspunkt. Immunforsvaret kan blive træt. De frie radikaler kan være langt højere end kroppens beskyttelsesmekanismer.

Når normal fysiologisk eller følelsesmæssig stress øger oxidativt stress, bliver akutte tilstande kroniske sygdomsprocesser, og vores krops sundhed forværres.

Et eksempel på normal stress som følge af oxidativ stress er den fysiologiske aldringsproces. Eksterne stressfaktorer af alle slags angriber hele tiden kroppen. Som et resultat kæmper kroppen til en vis grad (hos unge og middelaldrene) og giver endelig efter for aldringsprocessen (alderdommen).

Et eksempel på kronisk stress, der udvikler sig til en kronisk sygdomsproces er Hashimotos thyroiditis eller andre autoimmune sygdomme.

Tegn på stress

Tegnene på stress kan blive kroniske. Som tiden går kan det måske være vanskeligt for en person om vedkommende har stress – før han eller hun er diagnosticeret med en diagnose.

Nogle af tegnene på stress er:

  • Hovedpine – tilbagevendende og uden nogen åbenbar årsag
  • Manglende fokus
  • Humørsvingninger – irritabilitet, en følelse af tristhed
  • Angstanfald
  • Svimmelhed
  • Rystelser eller hele kroppen ryster
  • Uforklarlige smerter i brystet med uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken
  • Mangel på energi (ofte på trods af at have fået tilstrækkelig søvn)
  • Søvnforstyrrelser – problemer med at sove eller sover for meget
  • Uforklarlig træthed og udmattethed
  • Glemsomhed 
  • Hyppige smerter – generalt i hele kroppen
  • Stivhed i nakke eller kæber – skærer tænder
  • Gastrointestinale problemer – diarré, forstoppelse, mavekramper (uden nogen årsag)
  • Spiseforstyrrelser – overspisning eller anoreksi
  • Mangel på appetit
  • Uforklarlig vægtforøgelse eller vægttab
  • Lav sexlyst
  • Et svagt immunsystem, der resulterer i tilbagevendende infektioner
  • Adfærdsmæssige ændringer – alkoholisme, overdreven spil, for meget rygning osv.

Det er vigtigt at bemærke, at fysisk træning også er en form for stress, men den påvirker positivt (sålænge det ikke er ekstremt overdrevet motion). Træning fungerer i et korte intervaller og resulterer også i produktionen af frie radikaler. Men disse frie radikaler regulerer vævsvækst, og stimulerer produktionen af flere antioxidanter i kroppen.

Langvarig oxidativ stress beskadiger cellemembraner og andre cellulære strukturer, proteiner, lipider og DNA, hvilket resulterer i en uoprettelig skade, som resulterer i alvorlige sygdomstilstande som: 

  • Synstab
  • Skader på leddene, gigt
  • Skader på nerveceller, Parkinsons sygdom, Alzheimers osv.
  • Koronar hjertesygdom
  • Infertilitet
  • Visse kræftformer og så videre

stress, oxidativ stress

 

Sådan får du styr på din stress

Der er flere måder at håndtere stress på, akut eller kronisk. Når først en sygdomsproces er begyndt, er der imidlertid ikke meget at gøre, undtagen at behandle sygdommen (hvis den kan behandles) eller håndtere den (hvis det er muligt). Men overse ikke vigtigheden af stresshåndtering på nogen måde. Stresshåndtering går langt med at styre en sygdom eller tilstand. I denne artikel kommer vi ind på 8 vigtige punkter til at håndtere stress.

1. Kost og stress

Du er hvad du spiser. Det er et gammelt ordsprog, men som rammer spot on.

Frie radikaler er ikke kun biprodukter fra kroppens kemiske reaktioner. De produceres også i kroppen pga. miljøforurening, røg, UV-stråling samt uhensigtmæssig mad og drikke osv. (se illustartionen ovenfor). 

Uanset hvad vi spiser eller drikker sætter det et aftryk i vores kroppe. Vores krop skal arbejde for at fordøje og absorbere maden – jo enklere vi spiser, jo lettere er det for vores stofskifte at fungere optimalt i kroppen. 

Fødevarer med et højt sukkerindhold, højt saltindhold, fedtberiget, stegt og junkfood sætter vores mave-tarmkanalen i højeste gear. Sådanne madvarer belaster vores fordøjelsessystem.

Vores krop kan tage denne belastning til en vis grad, men efter et stykke tid må den give efter. Dette skyldes, at stofskiftet sænkes med alderen, og den samme mad ikke er fordøjelig på samme måde, som tidligere (det er derfor, du skal holde øje med dine kalorier, når du bliver ældre for at opretholde vægten).

De antioxidanter som kroppen bruger til at bekæmpe frie radikaler kommer fra forskellige kilder. Vores krop producerer en meget vigtig antioxidant som hedder glutathion.

Derudover er vores kost en væsentlig kilde til antioxidanter. Frugt og grøntsager giver en række antioxidanter. For eksempel flavonoider, iso-flavonoider, betakaroten, vitamin A, C, E, kobber, zink, lutein osv.

At spise en sund afbalanceret kost med alle de vigtige elementer (kulhydrater, proteiner og fedt) er den bedste måde at forsyne din krop med antioxidanter. Jo enklere og farverig det er, jo bedre.

Det samme gælder for den del af din kost, som du drikker. Sørg for at blive hydreret med sundt vand. Undgå sukkerholdige juice og sodavand. Drik i stedet sund te med antioxidantrige urter.

Tag honning som sukkererstatning. Stop med alt industrielt fremstillet sukker.

2. Fysisk aktivitet og motion

Fedme og vægtøgning er andre faktorer, der fremskynder oxidativt stress i kroppen. Ifølge en systematisk gennemgang af mange undersøgelser blev det påvist, at overskydende fedtceller producerer pro-inflammatoriske stoffer i kroppen. Disse fungerer som stressfaktorer, der udløser øget inflammatorisk aktivitet, og produktion af frie radikaler, og dermed åbner vejen til kroniske sygdomme, som metabolisk syndrom, diabetes, højt blodtryk, leversygdom osv.

Moderat fysisk aktivitet hjælper også med at kunne håndtere hverdagens stress. Hvordan?

  • Motion forbedrer blodcirkulationen, og forbedrer iltforsyningen til cellerne
  • Det øger produktionen af endorfiner – de glade hormoner eller ‘feel-good’ neurotransmittere
  • Fysisk aktivitet fjerner fokus fra bekymringer og forbedrer humøret
  • Booster kropsenergien og forbedrer kroppens opbygnings- og vækstprocesser
  • Balancerer hormonniveauerne
  • Balancerer blodsukkerniveauet og styrer kolesterolniveauer
  • Motion hjælper med at kontrollere vægten på lang sigt, og reducerer såvel hverdagens stress som oxidativ stress.

3. Få tilstrækkelig med søvn

Søvn og stresshåndtering går hånd i hånd. Men desværre påvirker de begge hinanden i en ond cirkel.

En sund søvnrutine inkluderer syv til ni timers søvn, hvor du sover helt igennem hver nat.

Søvnunderskud kan resultere i manglende energi, manglende fokus, dårligt humør osv. Derudover, hvis søvnløshed overses i lang tid, så føjer det stress til, der kulminerer med kronisk stress og sygdom (hvilket betyder oxidativ stress).

Stress kan resultere i søvnforstyrrelser. Prøv først naturlige lægemidler til at forbedre din søvn. Drikke kamillete før sengetid eller lav et varmt glas mælk med honning. Hvis intet virker, så skal du kontakte din læge.

4. Afslapningsteknikker

Ud over motion, så prøv nogle afslapningsteknikker. De hjælper med at håndtere akut stress og holder panik og angst i skak. Derudover hjælper en rutine med afslapningsteknikker kroppen til også at slappe af i det lange løb.

Afslapningsresponset i vores krop er en fysisk tilstand af dyb hvile. Det sænker hjertefrekvensen, blodtrykket, åndedrætsfrekvensen, og letter muskelspændingen. Kort sagt ændrer afslapningsteknikker de fysiske og følelsesmæssige reaktioner på stress.

Nogle af de videnskabeligt støttede afslapningsteknikker til lindring af stress er: 

Og glem ikke stille afslapningsmusik, som et ekstra lag ovenpå, hvor du slapper helt af. Det har meget stor og gavnlig effekt.  

5. Kosttilskud 

Din læge kan ordinere dig medicin til søvn og stresslindring, men sådanne kemiske midler har bivirkninger. Så i stedet burde du afprøve de naturlige lægemidler og kosttilskud, som har vist god effekt og hjælper med at håndtere stress og angstsymptomer. Det er også vigtigt med en daglig multivitaminpille med alle vitaminer, mineraler og sporstoffer, så man booster kroppens celler til at klare stress. Hvis kroppens batterier er flade, og cellerne ikke får de byggesten, som de har brug for kan det gå fra galt til værre. 

Disse kosttilskud og theer har vist en særlig god effekt ved stress:  

6. Skær ned på de usunde vaner

Det er nødvendigt at holde op med at ryge helt, og reducere alkoholindtag til et moderat niveau, hvis du vil reducere stress. Både rygning og større mængder alkohol sætter en tsunami i gang af oxidativ stress i kroppen. 

7. Hold kontakt med venner og familie

At holde kontakt med din familie, dine kære og venner kan virke banalt, men det har en enorm indflydelse på din følelsesmæssige og mentale sundhed. For eksempel viser undersøgelser, at mennesker, der har mindre socialt samvær, er mere tilbøjelige til at lide af angst og depression.

Hormonet oxytocin frigives hos kvinder, når de bruger tid sammen med deres venner og familier. Undersøgelser har beskrevet dette  som tendens og venner, hvilket fungerer modsat kamp- og flyrespons mærket med stress.

8. Tage en pause

Det er afgørende at tage en pause. Uanset om du er hjemmegående mor, arbejder i en virksomhed eller leder din egen virksomhed, så er det vigtigt at du fra tid til anden slapper af og tager den med ro.

Tag ikke arbejdet med hjem. Skal du lige tjekke mails eller din mobil. ‘Jeg har lige noget jeg skal have ordnet’ tænker du måske, og jeg vil også nødig miste mit gode arbejde – så jeg giver den lige en skalle. Nyd dine frokostpauser og slap af. Gå eller cykel en tur – bare kom ud i naturen og få ladet kroppens batterier op. 

Daglige gøremål kender ingen grænser – det er dig der skal sætte en grænse – trække i håndbremsen. Brug noget mere kvalitetstid på dig selv, så slapper du også bedre af og er mere i harmoni med dig selv. Så du får mere overskud og ikke bukker under for stress og kroniske sygdomme.  

leddegigt, leddegigt symptomer, reumatoid artritis

Antiinflammatorisk kost hjælper ved leddegigt

leddegigt, leddegigt symptomer, reumatoid artritis

Antiinflammatorisk kost hjælper ved leddegigt

Talrige ernæringsundersøgelser har fastslået, at kosten spiller en betydelig rolle i at bremse udviklingen af kroniske sygdomme, herunder reumatoid artritis. At følge middelhavskosten, som er en antiinflammatorisk kost vil forhindre og mindske de inflammatoriske processer, som er forbundet med leddegigt. Læs videre for at lære mere om hvordan en antiinflammatorisk kost vil kunne lindre og hjælpe mod leddegigt. Men også vigtigheden af at undgå oversyring i kroppen, så syre-base-balance er i ligevægt. 

Leddegigt er en autoimmun sygdom, der påvirker leddene i kroppen. Det er en betændelsestilstand, der beskadiger overfladen på knogler og andre ledstrukturer. En patient, der har leddegigt også kaldet rheumatoid artritis, oplever ekstrem smerte i de berørte led, hvilket gør mobiliteten og bevægeligheden vanskelig. Reumatoid artritis kaldes også for degenerativ gigt. Leddegigt er en svækkende tilstand, der reducerer livskvaliteten. Gigt er betændelse i leddene. Der er omkring hundrede forskellige typer gigt, hvoraf leddegigt er en af dem. 

Sygdommen påvirker leddene på begge sider af kroppen på samme tid. Tidlig diagnose og hurtig behandling hjælper med at styre tilstanden, som er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Selvom det almindeligvis opfattes at tilstanden er uhelbredelig, så viser den nyeste forskning, at en antiinflammatorisk kost har stor indflydelse, og er endda i stand til at vende udviklingen af leddegigt.

 Gigtens gåde er løst

Den danske kostekspert Alma Nissen har allerde i 1960’erne skrevet bogen: “Gigtens gåde er løst”. Hun har hjulpet mange til at komme af med deres gigt og gigtsmerter. Hendes erfaringer viser hvor stor betydning vores daglige kost har for vores helbred. Vores mad kan enten gøre os syge eller den gør os sunde. En overvejende basisk kost er fremmende for helbreddet, hvorimod for meget syredannende mad er direkte skadelig for vores sundhed.    

Læs videre for at få en detaljeret indsigt i det aktuelle emne.

Symptomer på leddegigt

Leddegigt er en kronisk tilstand, hvis ikke man sætter indover for det. Den er præget af inflammatoriske ændringer, der påvirker foringen af et led. Knoglerne i det berørte led gennemgår en langsom erosion (degenerering), hvilket resulterer i leddeformationer i forskellig grad.

Symptomerne på leddegigt viser sig ved en opblussen, der varer i nogle dage, før de igen falder til ro. Intensiteten af et gigt-angreb kan også ændre sig for hver gang.

Sygdommen rammer de mindre led i de tidlige stadier – for eksempel dem, der forbinder fingrene til hænderne og tæerne til fødderne. Med tiden påvirker de inflammatoriske ændringer også de større led, såsom håndled, knæ, ankler, albuer, hofter og skuldre.

Cirka 40% af dem der oplever symptomerne på leddegigt, har også andre lidelser der påvirker andre organer, herunder hjerte, lunger, hud, blodkar, nyrer, spytkirtler, nervevæv, knoglemarv og øjne. 

Symptomerne på leddegigt er følgende:

  • Hævelse af det berørte led
  • Smerter i leddet der påvirker mobiliteten
  • Stivhed i det berørte led – mere udtalt om morgenen og efter en periode med inaktivitet
  • Tab af ledfunktion og med tiden bliver leddene deforme
  • Det berørte led er varmt at røre ved
  • Forandringer i vejret kan også påvirke gigten “flyve-gigt”

Andre symptomer ifb med rheumatoid artritis:

  • Træthed
  • Feber
  • Mistet appetiten
  • Søvnløshed på grund af smerter
  • Dannelse af hårde reumatoid knuder nær det berørte led (disse opstår på grund af en ophobning af betændte celler under huden)
  • En følelsesløshed, prikken og brændende fornemmelse i hænder og fødder 

Hvad forårsager leddegigt?

Ændringerne i leddene ved leddegigt opstår på grund af en autoimmun reaktion. Immuncellerne i kroppen identificerer normalt væv som fremmed. Det resulterer i at immunforsvaret angriber normalt kropsvæv.

Ved leddegigt er det angrebne væv den synoviale membran, som er en form for et tyndt dække af cellerne. Denne membran forer indersiden af leddets hulrum og dets strukturer. En kaskade af inflammatoriske reaktioner følger, og den synoviale membran bliver derved tykkere. Over tid resulterer det i at knogler og brusk i et led bliver degenereret. 

Uden behandling udvikler sygdommen sig, så også ledbånd og sener, der holder leddets knogler på plads bliver påvirket. Ledbånd og sener bliver svage og løsner sig, og knoglerne kan ikke holdes på plads. Resultatet er et tab af ledfunktion og bevægelighed – ledsaget af store smerter og ubehag.

De inflammatoriske ændringer i et led, som er ramt af leddegigt skyldes skader forårsaget af de frie radikaler (ROS) eller oxidativ stress. Frie radikaler er stærke reaktive iltarter, der opstår ved betændelse. En af de frie radikaler er hydroxyl radikal, der forårsager mest vævsskade ved leddegigt.

Det er blevet konstateret at synovialvæsken i leddene, og blodet fra leddegigt-patienter indeholder høje niveauer af frie radikaler (superoxid, peroxid, hydroxyl radikaler og reaktive nitrogenarter som peroxynitrit).

De udløsende faktorer for den autoimmune reaktion er ikke klare. Imidlertid peger forskellig forskning på følgende:

  • Genetik: hvis andre i ens familie har leddegigt, så er man selv mere disponeret for at udvikle sygdommen
  • Alder: påvirker enhver alder, dog især midaldrende
  • Køn: kvinder er mere berørt end mænd
  • Fødsler:; kvinder, der aldrig har født, er i særlig høj risiko for leddegigt
  • Rygning: er mere disponeret for tilstanden, og det øger angrebets sværhedsgrad
  • Fedme: leddegigt ses almindeligvis hos overvægtige kvinder i den yngre aldersgruppe
  • Ifølge Centers for Disease Control and Prevention har kvinder, der ammer deres babyer, lav risiko for leddegigt.

Symptombehandling med kemisk medicin ved leddegigt

Den gængse opfattelse af reumatoid artritis er, at der ikke findes nogen kur imod tilstanden. Når den inflammatoriske proces begynder at forårsage degenerative ændringer i kroppen, er opfattelsen, at den ikke kan stoppes. Den normale tilgang for at forbedre en patients livskvalitet er at tilbyde kemisk medicin i form af symptombehandling i stedet for at tage fat om selve årsagen til problemet. 

Der benyttes ofte antireumatiske lægemidler (DMARD’er), og biologiske midler hjælper med at håndtere symptomerne på leddegigt. Kemiske lægemidler som NSAID’er og steroider bruges, som en behandling til den smertefulde tilstand en gigt patient ofte er i. 

Imidlertid har behandlingen med kemisk medicin for reumatoid arthritis sine bivirkninger. For eksempel: 

  • Maveirritation, øget risiko for mavesår, forstyrrelse af nyrefunktionen osv. På grund af langvarig brug af NSAID’er (steroider) er der en øget risiko for diabetes, svækkelse af knoglerne (knogleskørhed), vægtforøgelse osv. 
  • Ved fortsat brug af DMARDs og biologiske lægemidler opstår der leverskader, øget risiko for infektion og undertrykkelse af knoglemarven.  

Derfor undersøger flere og flere sundhedseksperter, og patienter om muligheden for alternative behandlingsmetoder af leddegigt. Blandt de mange foreslåede metoder har kosten vist sig særlig effektiv.

Hvorfor?

Fordi en af risikofaktorerne ved leddegigt, især for kvinder er overvægtig og fedme. Derfor er flere forskere begyndt at rette deres opmærksomhed mod kostens rolle med hensyn til udviklingen af gigt, samt den beskyttende rolle, som nogle kosttyper har.

middelhavskosten

 

Antiinflammatorisk kost ved leddegigt

Den egentlige årsag til leddegigt er betændelse uanset, om den egentlige årsag skyldes rygning, kosten, miljøet osv. fordi disse faktorer sætter gang i oxidativ stress, som nævn ovenfor. 

Der er tydelige beviser for, at rødt kød og for meget salt har en betændelses fremmende virkning. På den anden side indikerer forskning også de antiinflammatoriske fordele ved en kost bestående af frugt, grøntsager, fed fisk, olivenolie, probiotika osv.

Det faktum, at reumatoid artritis er mere udbredt i de udviklede vestlige lande, end de udviklede østlige dele af verden – taler sit tydelige sprog, om hvor stor en rolle en antiinflammatorisk kost spiller ved denne sygdom.

En kost bestående af rødt kød og mættede transfedtsyrer samt et højt forbrug af mættede kulhydrater, og et ikke korrekt forhold mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer er normalen for kosten i den vestlige industrialiserede verden.   

Denne ernæring er forbundet med øget risiko for leddegigt, fordi den udløser følgende reaktioner i kroppen:

  • Insulin resistens
  • Vægtforøgelse og fedme
  • Ubalance i tarmmikrobiomer
  • Høj risiko for betændelse

Faktisk afslører forskning, at mad har en enorm indvirkning i at fremme eller lindre inflammatoriske tilstande i kroppen. Dette har en direkte indvirkning på kroniske livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leddegigt.

En kost indeholdende kulhydrater af høj kvalitet, og et højt fiberindhold er relateret til lave niveauer af proinflammatoriske markører.

Tilsvarende har en kost rig på transfedtsyrer og mættede fedtsyrer vist sig at være sundhedsskadelig – da det fremmer inflammation. Transfedtsyrer er i den grad sundhedsskadeligt. Det er kunstig fedtstoffer, som svækker vores immunforsvar. Transfedsyrer findes i rigtig mange af de industrieltfremstillede fødevarer, som størstedelen af befolkningen spiser hver dag.   

I modsætning hertil er flerumættede fedtsyrer, som omega-3 (hovedsageligt til stede i fiskeolie) forbundet med lave inflammatoriske markører i kroppen.

Blodets pH-værdi er altafgørende

For at vi mennesker kan opretholde livet, så skal blodets pH-niveau ligge inden for et begrænset interval, som er pH 7,4 (let basisk pH 7,35 til 7,45). I en sund krop opretholdes denne homeostase via nyrerne og lungerne. Det er denne alkaliske eller basiske pH-værdi, der sørger for at kroppens funktion arbejder optimalt og gnidningsløst. Tænk på at alle kroppens organer, og mellem-celle-væsken, som er den væske som cellerne befinder sig i – skal være basisk for at vores sundhed er optimal.   

Den type mad vi spiser har stor indvirkninger på blodets pH-niveau. Når en bestemt mad fordøjes og absorberes, frigiver den en syre eller en alkalisk base i blodet. Og dette har stor indvirkning på hele kroppens syre-base-balance. 

Med fremskridtene inden for industrialisering (de sidste 200 år) har pH-værdien i vand og jord også ændret sig. Dette har også påvirket afgrødernes sammensætning. 

Resultatet er:

  • Et fald i kalium (K) niveauer sammenlignet med natrium (Na)
  • En stigning i kloridniveauer sammenlignet med bikarbonat
  • Forholdet mellem kalium og natrium er skiftet fra forholdet 10:1 og til 1:3 i den moderne kost, hvilket også resulterer i en syrlig påvirkning af kroppen.

Leddegigt og oversyring af kroppen

Den vestlige kost er rig på mættede fedtstoffer, enkle sukkerarter og natrium (salt), som alle bidrager til en tilstand af metabolisk acidose (oversyring) i kroppen, som ikke er sundhedsfremmende for kroppens mange systemer og organer.

Metabolisk acidose forværres, hvis man konstant indtager en kost der er for syredannende fordi så skifter pH-balancen mod den syrlige side. Dette er, hvad der sker med både unge og middelaldrende, hvor kroniske sygdomme er stigende på grund af en uhensigtsmæssig kost med alt for meget syre. 

Når kroppen er mere syrlig end basisk, så bukker den let under for inflammation og kroniske sygdomstilstande, som gigt.

Det er her, at middelhavskosten kommer til undsætning.

Hvad er der så specielt ved middelhavskosten?

Fortalerne for middelhavskosten gør meget ud af, at denne specifikke kost hjælper med at modvirke betændelse i kroppen. Middelhavskosten skulle derved være et middel mod udviklingen af en kronisk sygdom.

For at forstå, hvordan middelhavskosten hjælper med at holde kroniske sygdomme, som gigt og hjertesygdomme i skak, skal man forstå pH-værdiens rolle i en normal kropsfunktion.

Den klassiske middelhavskost indeholder mad som:

  • Lokale og sæsonbestemte salater, herunder vilde planter, urter, nødder, frø, kartofler, korn, grøntsager og rustikt brød
  • Frisk frugt som dessertalternativ
  • Olivenolie som den vigtigste fedtkilde
  • Lav til moderat mængde mejeriprodukter som ost og yoghurt
  • Fisk (rig på omega-3 fedtsyrer) og fjerkræ
  • Minimalt forbrug af rødt kød
  • Lav til moderat mængde af rødvin

Den klassiske middelhavs madpyramide består af en overflod af frugt og grøntsager, samt de elementer i kosten med basiske egenskaber. Kosten bekæmper betændelse på celleniveau, og hjælper med at forhindre eller lindre leddegigt.

Selvom emnet kræver mere omfattende forskning, så hjælper middelhavskosten på smerter og forbedrer ledfunktionen hos dem, som har reumatoid arthritis. 

Middelhavskosten er antiinflammatorisk kost

Efter at have beskrevet den alkaliske eller basiske middelhavskost, og dens rolle i bekæmpelsen af betændelse i kroppen, lad os tage et smugkig på to meget vigtige bestanddele.

Gurkemeje og ingefær er to af de vigtige bestandele i en kost med antiinflammatoriske egenskaber.

Ingefær har antiinflammatoriske og antioxidantisk effekt samt  anticanceregenskaber. Tilsvarende er gurkemeje rodekstrakt, også kendt som curcumins, kendt for dens antiinflammatoriske egenskaber. Mange undersøgelser har vist lovende og opmuntrende resultater for brugen af gurkemeje mod leddegigt.

ioniseret vand, antiinflammatorisk vand, H2 molekylært hydrogen

 

Antiinflammatorisk vand med H2 molekylært hydrogen  

Flere og flere får øjnene op for at drikke hydrogen-rigt vand eller basisk ioniseret vand for at opnå sundhed og styrke. At afværge kronisk sygdom og betændelse, og endda vende aldringsprocessen. Dette helt specielle fantastiske vand har stor antiinflammatorisk effekt. 

Det fantastiske med antiinflammatorisk vand fra en ioniseringsmaskine er, at det indeholder store mængder antioxidanter, men det er samtidig meget basisk. Basisk ioniseret vand indeholder store mængder af bikarbonat. Bikarbonat får vi blandt andet igennem vores kost, dog ikke i de mængder som ioniseret vand producerer. Bikarbonatets fornemste opgave er at sørge for at blodets pH-værdi netop holder sig indenfor de nævnte basiske niveauer.

Bekæmper betændelse og de frie radikaler  

Desuden er antiinflammatorisk vand i form af hydrogen-rigt vand eller ioniseret vand i stand til at modvirke de frie radikaler. Det er jo disse reaktive iltarter (ROS), som gør skade i kroppen på celleniveau. Ioniseret vand som er beriget med H2 molekylært hydrogen (brint) omdanner disse skadelige molekyler, og omdanner dem til vand og leder dem ud af kroppen – inden de når at gøre skade.   

I hydrogen-rigt vand med H2 molekylært hydrogen, som er fyldt med antioxidanter, og samtidig findes også de meget vigtige hydroxyl ioner, som også tager kampen op mod den betændelses kasskade, som er kendetegnende ved leddegigt. 

At tackle skaderne på de frie radikaler ved antioxidantterapi er den nye terapeutiske tilgang til behandling af leddegigt. Forskningen viser at store mængder H2 molekylært hydrogen (4-5 ppm i vandet) er effektivt mod oxidativt stress forårsaget af frie radikaler.

En premium Tyent ioniseringsmaskine, som i Danmark producerer omkring 1 ppm (altså 1 mg H2 molekylært hydrogen) har også vist sig, at have stor effekt ved leddegigt og gigt generelt.

Forskning viser igen H2 molekylært hydrogens store potientiale ved leddegigt

I følge ovennævnte undersøgelse, så har forskere rapporteret, at H2 er det ikke kun effektivt til kompensationsanvendelse sammen med anti-reumatiske lægemidler, der ifølge undersøgelsen måske er lidt utilstrækkelig.

I undersøgelsen fik patienter, som nævnt hydrogen-rigt vand indeholdende 4-5 ppm H2 molekylært hydrogen. I 4 uger drak forsøgspersonerne dagligt 500 ml vand med et højt indhold af H2. Oxidativt stress blev effektivt reduceret, og sygdomsaktiviteten ved deres leddegigt blev signifikant forbedret.

H2 molekylært hydrogen syntes at have suppleret konventionel leddegigt-behandling ved at reducere oxidativ stress. I det mindste i den tidlige fase af sygdomsprogression og blandt ACPA-negative patienter synes H2 at have et potentiale til at hjælpe med diagnose og behandling af ikke-aggressiv eller forbigående leddegigt. I følge undersøgelsen konkluderer forskerne endvidere, at: “vi forventer, at udviklingen af aterosklerose hos leddegigt-patienter kunne bremses eller endda forhindres ved den daglige optagelse af H2 (vist i fig. 22)”.  

De konventionelle behandlingsmetoder ved leddegigt har sine bivirkninger, som vi har gennemgået i denne artikel. 

Den naturlige tilgang ved at opretholde en alkalisk eller basisk pH-værdi via en basisk middelhavskost er altafgørende for et basisk og sundt miljø for kroppen.   

At inddrage ingefær og gurkemeje i den basiske middelhavskost er i den grad vigtig for at bekæmpe inflammation.  

Lad os heller ikke overse den store betydning, som antiinflammatorisk vand eller ioniseret vand har på bekæmpelsen af de frie radikaler, tilførslen af antioxidanter til kroppen, og vandets evne til at modvirke og lindre inflammatoriske tilstande og smerter. 

høfeber, allergi, allergisk reaktion, høfeber symptomer

Høfeber – symptombehandler du?

Høfeber - symptombehandler du blot?

høfeber, allergi, allergisk reaktion, høfeber symptomer
Billede af Larisa Koshkina fra Pixabay

 

Der er flere og flere som får høfeber. Hvorfor er der sådan en voldsom vækst i allergier? Læs om hvilke konventionelle behandlingsmetoder der er ved høfeber. Artiklen kommer også ind på nogle alternative metoder, som du måske ikke har hørt om før.    

Foråret er den tid på året, hvor alle kommer ud af deres vinterhi. Vi glæder os til alle de dejlige udendørs aktiveteter vi kan foretage os. Gå lange ture, cykle, lege og spise sammen udenfor med familie og venner – bare hygge os og nyde livet.

Alligevel er der dem, der lukker deres vinduer og døre for at undslippe forårsluften.

Hvorfor? Fordi de lider af høfeber. Ikke fordi de har feber, en virusinfektion eller nogen kontakt med høstakke. Men de symptomer de har, gør det umuligt for dem at være  udendørs. 

Hvad er høfeber? Er det en infektion eller en allergi? Er naturlige midler noget som kan bruges til at bekæmpe symptomerne på høfeber? Hvilken rolle har nye strategier, som ioniseret vand til håndtering af høfeber?

Læs videre for at finde ud af det.

Hvad er høfeber?

Også kaldet allergisk rhinitis, høfeber er en allergisk reaktion. Symptomerne på høfeber ligner sæsonbetinget forkølelse eller influenza. Men en virus- eller bakterieinfektion forårsager det ikke. I stedet er det en overdrevet reaktion fra vores krops immunsystem på allergener, som er til stede i vores omgivelser.

I modsætning til forkølelse og influenza giver den allergiske reaktion ingen feber.

Forkølelses- og influenzasymptomer aftager inden for en uges tid. Men symptomerne på høfeber fortsætter ligeså længe en person bliver udsat for allergenerne, og ender med at gøre det til en kronisk tilstand.

Årsager til høfeber

Høfeber er en allergisk reaktion fra kroppen (med oprindelse i lungerne) på fremmede påvirkning, som er harmløse for de fleste mennesker. Udløseren kan være indendørs eller udendørs allergener, som findes i luften.

De luftbårne allergener, der forårsager høfeber er støvmider, skimmel, ukrudt, græspollen, hår, spyt og mikroskopiske hudfragmenter fra kæledyr. Ved indånding forårsager de en allergisk reaktion, som vi kender som høfeber.

Kroppen identificerer disse normalt uskadelige stoffer som skadelige. Immunsystemet aktiveres ved eksponering fra denne påvirkning og producerer antistoffer ved første eksponering. Ved næste og gentagne eksponeringer fra disse påvirkninger frigiver kroppen kemikalier som histamin. Kemikalierne er ansvarlige for allergiske reaktioner på symptomer, som klart viser at det er høfeber.

Høfeber er en kronisk tilstand der ligger latent, og som forårsager symptomer når en bliver udsat for allergener, som vedkommende ikke kan tåle. Så tilstanden forværres typisk eller starter på en bestemt tid på året, for eksempel om foråret, når antallet af  pollen er højt.

Træpollen har et højt niveau tidligt på foråret, mens antallet af græspollen stiger i det sene forår og forsommeren. 

Symptomerne fra skæl fra dyr og støvmider findes hele året rundt. Allergien forværres specielt om vinteren, når boliger mangler sollys og ventilation.

Sporer fra svampe og skimmel forårsager allergi på sæsonbestemt og flerårig basis. En person kan få en allergireaktion når som helst når vedkommende udsættes for påvirkning.

høfeber, allergi, allergisk reaktion, høfeber symptomer
Background photo created by kjpargeter – www.freepik.com

 

Symptomer på høfeber

Symptomerne på allergisk reaktion af høfeber er følgende:

  • Løbende næse
  • Forstoppelse i næsen
  • Røde og kløende øjne, løber i vand (allergisk konjunktivitis)
  • Hyppig nysen
  • Hoste
  • Kløe i næsen, øverste del af munden eller halsen
  • Postnasal dryp
  • Træthed
  • Øjnene kan blive hævede med blå misfarvning af det omgivende (allergiske shiners)

Symptomer som adskiller sig fra forkølelse og influenza:

  • Høfeber symptomerne starter pludselig umiddelbart efter eksponering for allergi pollen. 
  • Symptomerne på forkølelse og influenza begynder efter to til tre dages viral infektion.
  • Sekretet fra den allergiske reaktion er tynd, klar og vandet, mens influenza er tyk og gullig.
  • Feber er ikke et associeret symptom på pollenallergi, mens forkølelse og influenza er med lav feber og kropssmerter.

Symptomerne på forkølelse aftager efter tre til syv dage, mens høfeber symptomer fortsætter indtil allergenernes eksponering stopper.

Hvis de ikke behandles, kan høfeber symptomer reducere livskvaliteten. Fravær fra arbejde og skole påvirker ens præstationer. 

Ofte bliver folk vant til symptomerne, og tilstanden forværres og medfører komplikationer som:

  • Allergisk astma; med tiden kan ubehandlede høfeber symptomer udvikle sig til at involvere lungerne og udvikle sig til astma på lang sigt.
  • Kronisk bihulebetændelse og tilbagevendende allergisk reaktion kan involvere næse og bihuler, som kan blive smittet og sætte sig som kronisk bihulebetændelse.
  • Øreinfektioner hos børn
  • Tonsillitis hos børn; gentagne eksponeringer for allergener gør et barn mere tilbøjeligt til infektion af mandler via postnasal dryp.
  • Søvnforstyrrelser svær vejrtrækning kan få en til at ligge vågen og resultere i træthed og dårligt helbred

For at undgå komplikationer og forbedre livskvaliteten er det vigtigt at identificere allergener og få den korrekte behandling.  

Behandling og kontrol af høfeber

Hvis du:

  • Har en eller anden for for allergi
  • Har nogen i din familie som lider af allergisk reaktion, eller
  • Bor eller arbejder i et miljø, der disponerer dig over for eksponering for  allergener

Så skal du få dig selv kontrolleret for høfeber, hvis der opstår symptomer. En simpel hudpriktest indikerer allergenet, og en allergiblodprøve bekræfter tilstanden.

Hvis den allergiske reaktion er mild, hjælper enkle forebyggende foranstaltninger (at holde sig væk fra allergener) og receptfri medicin. I alvorlige tilfælde kan en læge ordinere:

  • Antihistamin medicin; fås som allergipiller, næsespray og øjendråber
  • Kortikosteroider næsespray og orale tabletter
  • Allergipiller og næsespray for at lindre tilstopning i næsen.
  • Øjen- og næsedråber (Cromolyn-natrium) for at skære ned på frigivelse af histamin
  • Leukotrien-modifikator; (Montelukast) en allergipille, der blokerer virkningen af kemikalier, der forårsager allergi

En kombination af allergipiller og spray anvendes til lindring af høfeber. Nogle af dem, som kortikosteroider, har bivirkninger og kan ikke tages længe. Nogle lægemidler er ikke egnede til børn.

Immunterapi som allergiinjektioner givet over tre til fem år er en mere stringent form for terapi. Tilsvarende er allergipiller, der holdes under tungen (sublingual), en anden mulighed for langvarig behandling af høfeber. 

Udover den konventionelle behandling, så er der mange alternative midler til at lindre symptomerne på høfeber. Nogle sværger til akupunktur, mens andre bruger ekstrakter af planter. 

Det er vigtigt at bemærke, at de konventionelle metoder med kemisk medicin vil lindre symptomerne på høfeber. Kemisk medicin beror på symptom behandling. 

Hvis man benytter de naturlige metoder, som fx homøopati, urtete og cellesalte, så arbejder man holistisk med hele mennesket. Man udrenser kroppen og styrker immunsystemet, som forårsager den allergiske reaktion. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man styrker slimhinderne og immunsystemet, så de ikke overreagerer.

  

Drik brændenældete mod høfeber og allergi 

Urtete har også vist sig fantastisk til at eliminere høfeber og allergi. Ifølge Maria Trebens bog: Sundhed fra Guds apotek side 72 fortæller den fælgende om Høfeber ”Eftersom brændenælde hjælper ved alle allergier, og det ved høfeber drejer sig om en allergi, vil den forsvinde i løbet af forholdsvis kort tid, hvis man drikker tre-fire kopper brændenældete om dagen, hver med tre teskefulde Schwedenbitter.”   

Ioniseret vand tager fat om høfeberen 

Siden 2007 har internationale forskere været fokuseret på at bruge H2 molekylært hydrogen, som findes i ioniseret vand til behandling af mange tilstande – blandt andet kræft, diabetes, metabolisk syndrom, men også høfeber.

Høfeber hører under autoimmunesygdomme fordi det er en tilstand, hvor kroppens immunsystem overreagerer og ”angriber” sig selv. Sådanne tilstande skyldes for mange frie radikaler i kroppen. Disse frie radikaler har en uparret elektron, hvilket gør dem meget reaktive. De frie radikaler interagerer med sunde celler for at stjæle en elektron fra dem, så de selv kan blive stabile molekyler. Denne proces, kaldet oxidationsstress, presser de sunde celler. Dette fører til ubalancer og sygdomme over tid. 

Normalt er kroppen udstyret til at håndtere disse frie radikaler. Men når der er for mange frie radikaler tilstede i kroppen kan kroppen imidlertid ikke bekæmpe oxidativt stress, hvilket resulterer i symptomer, som betændelse og hyperrespons i immunsystemet, som det ses ved allergiske reaktioner som høfeber.

Molekylært hydrogen eliminerer de frie radikaler 

Det er her, H2 molekylært hydrogen, som findes i ioniseret vand kommer til undsætning.

H2 molekylært hydrogen har to elektroner. Den deler en af sine elektroner med de frie radikaler, hvorved de neutraliseres og omdannes til et vandmolekyle. Så disse reaktive frie radikaler bliver omdannet fra at være skade lige til at blive uskadeliggjort og ledt ud af kroppen på naturlig måde – inden de når at gøre skade i kroppen, det er ganske enkelt fantastisk. 

I dyreforsøg, der involverede mus, observerede forskere, at H2 molekylært hydrogen  omdirigerer cellesignaler og undertrykker FCER1-receptorer. Disse receptorer er involveret i frigivelsen af histamin og andre kemikalier, der er ansvarlige for at udløse en allergi. 

Når de blev fodret med vand infuseret med molekylært ilt, havde musene ingen allergi-medierede symptomer.

I en anden undersøgelse udført på mus blev dyrene fodret med vand, som var infuseret med hydrogen og andre fik almindeligt vand i ti uger. Omkring den fjerde uge blev musene udsat for carbon-nano-partikler. Musene som fik hydrogen vand viste ingen tegn på inflammatoriske læsioner i lungerne, mens de, der fik almindeligt vand pådrog sig skader.

Hydrogen vand var desuden i stand til at bekæmpe betændelse på celleniveau hos musene.

Flere forskningsresultater har påvist effekten af H2 molekylært hydrogen ved følgende sygdomme: 

Molekylært hydrogen har en fantastisk evne til at reducere risikoen, og vende forløbet ved  mange kroniske sygdomme, hvor høfeber og allergi er nogen af dem. Støttet af videnskabelige undersøgelser og de tydelige sundhedsfordelene ved hydrogenrigt vand, så  burde ioniseret vand ikke overses på nogen måde.

Læs også: Antiinflammatorisk kost – den komplette guide 

Læs også: Hydrogenrigt vand fra en ioniseringsmaskine

Læs også: Få ligevægt i din syre-base-balance 

middelhavskosten, middelhavskost, livsstilssygdomme

Middelhavskosten – og dens virkning på livsstilssygdomme

middelhavskosten, middelhavskost, livsstilssygdomme
iStockphoto.com

 

Hvad er det som gør middelhavskosten så sund for os mennesker? Læs om alle fordelene som ikke bare sundhedseksperter har fået øjnene op for, men også videnskaben bakker op om denne fantastiske livsstil. Forebyg mange af de almindelige livsstilssygdomme, som er på fremmarch i den vestlige industrialiserede verden.  

Der var en tid, hvor hungersnød og sult var de største dødsårsager i verden. Men scenariet har ændret sig i de sidste fire årtier. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen resulterer fedme og overvægt i flere dødsfald globalt end undervægt.

Den globale forekomst af fedme er tredoblet siden 1970’erne. Ifølge WHO var over 1,9 milliarder voksne overvægtige i 2016, hvoraf 650 millioner var svært overvægtige. Dette betyder, at 13% af alle voksne i verden er overvægtige.

Alarmerende? Ja, men ikke overraskende. 

Forekomsten af fedme og overvægt hos børn, og voksne er skudt i vejret fra 4% i 1975 til mere end 18% i 2016.

Manges liv kører i højeste gear i en stresset hverdag. Maden er ikke altid det som bliver prioriteret højst, det er noget der skal gå hurtigt. Mange har ofte et meget stillesiddende arbejde og når de kommer hjem, så ligger de sig på sofaen om aften, og er helt udkørte. Ofte har vi alt for travlt til at lave noget lækkert sundt mad, som ikke behøver at tage lang tid. Hverdagen bruges på at arbejde, og i weekenden med at slappe af og komme sig. Industrialisering har skabt en fødevareindustri, der har erstattet hjemmelavede måltider med forarbejdede og færdiglavede retter.

Den stillesiddende livsstil og de ofte usunde spisevaner har givet anledning til kroniske sygdomme som: hjertekar-sygdomme, kræft, diabetes, stofskifteforstyrrelser, lungesygdomme, osv. Disse sygdomme centrerer sig omkring fire faktorer:

  • Usunde kostvaner
  • Mangel på fysisk aktivitet
  • Rygning
  • Alkohol misbrug

WHO beskriver disse sygdomme som den stigende dødsårsag og sygdom, der hæmmer en nations udvikling fordi det belaster økonomien. Desværre gælder dette for både de vestlige lande, men også udviklingslandene.

Middelhavskosten: sundhed og livsstil bliver prioriteret højere

De sidste to årtier har der været et skift i vores livsstilsadfærd. Folk er blevet mere sundhedsbevidste og fokuseret på sundhed og livsstil – hvordan man får det gode liv og øget livskvalitet. 

Dette har ført til at flere forskellige diættrends er opstået. Men de er forblevet netop det – trends og mode.

Hvorfor? Fordi de fleste af dem er restriktive. De er ikke praktiske på lang sigt, og mange går kolde i dem. Bortset fra en – middelhavskosten.

Middelhavskosten består af det kostmønster, der er fremherskende i Spanien, Italien og Grækenland. I disse lande ses det tydeligt, at middelhavskosten reducerer sygdomsrisikoen og dødeligheden forbundet med livsstilssygdomme.

Kosten er en favorit blandt sundheds- og ernæringseksperter, fordi den er praktisk at følge, og de mange sundhedsmæssige fordele bliver understøttet af videnskabelige undersøgelser. Og dem vil vi naturligvis komme ind på i denne artikel.  

middelhavskosten, middelhavskost, livsstilssygdomme
Food photo created by nensuria – www.freepik.com

Hvad er middelhavskost?

Middelhavskosten er ikke en diæt man benytter en gang imellem – men det skal mere ses som en livsstil. Dette er grunden til, at diæten anbefales af sundhedseksperter, og er så populær blandt anerkendte sundhedsambassadører.  

Faktisk viser den amerikanerne hvilke anbefalinger deres kost burde indeholde. Den er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen, som et sundt og brugbart diætmønster og ordineret af American Heart Association.

Hvorfor kaldes det Middelhavskosten?

I gamle dage anså man middelhavskosten for en fattigmands kost. Det var en traditionel kost i Middelhavsregionerne, som Frankrig, Italien, Spanien, Marokko og Grækenland. 

Fordi kosten mere er en livsstil, er der ikke en bestemt måde at følge den på. Den foreskriver dog nogle principper, der integrerer traditionelle smage og madlavningsmetoder, der følges ved Middelhavet:

  • Der anvendes primært plantebaserede fødevarer
  • Brugen af sunde fedtstoffer
  • Brug af krydderier og urter
  • Moderat indtagelse af rødvin

Middelhavskosten – hvad du må og ikke må 

Det bedste ved denne diæt er, at du ikke behøver at tælle kalorier, følge portioner eller specifikke opskrifter. Du kan lave din mad som du vil. 

Så længe du følger de grundlæggende principper, er du på rette vej.

  • Spis grøntsager, frugt, nødder, frø, bælgfrugter, urter, knolde, fuldkorn og sunde fedtstoffer dagligt/regelmæssigt
  • Tag fisk, fjerkræ, skaldyr, bønner og æg ugentligt
  • Inkluder mejeriprodukter på moderat basis
  • Spis rødt kød på en begrænset basis
  • Brug i vid udstrækning olivenolie, ekstra jomfru olivenolie, oliven, avocado og avocado olie
  • Drik rødvin lejlighedsvis 
  • Drik rigeligt med vand

De eneste ting, du ikke skal følge, er:

  • Spis ikke tilsat raffineret sukker (sodavand, juice, slik, bagværk osv.)
  • Spis ikke forarbejdede og raffinerede korn (hvidt brød, pasta lavet af raffineret mel osv.)
  • Brug ikke transfedt og raffinerede olier (margarine, rapsolie, sojaolie osv.)
  • Spis ikke forarbejdet kød og forarbejdet mad (pølser, færdigretter osv.)
  • Hele, enkelte ingredienser, naturlige og enkle; disse er essensen af middelhavskosten.
  • Fordelene ved middelhavskosten som støttes af videnskaben

Middelhavskosten kom i fokus, da forskerne rapporterede, at Middelhavsregionernes indbyggere havde en lav forekomst af sygdom. Mange forskningsresultater kommer igen og igen til samme konklusioner. Her er nogle af fordele ved denne diæt og livsstil.

 

middelhavskosten, middelhavskost, livsstilssygdomme
Food photo created by gpointstudio – www.freepik.com

 

 

1. Middelhavskosten understøtter en antiinflammatorisk proces

Inflammation eller betændelse er selve kernen i kroniske sygdomsprocesser. Middelhavskostens succes ligger i, at den er rig på antiinflammatoriske fødevarer og ingredienser, der hjælper med at afværge eller bremse kronisk inflammation.

Middelhavskosten er rig på omega-3 fedtsyrer, som vi skal have mere af end omega-6 fedtsyrer.

Middelhavskostens bestanddele indeholder også højt fiberindhold og mange antioxidanter.

Desuden har det vist sig, at diæten forbedrer tarmmikrobiomet, som danner grundlaget for vores immunsystem.

Middelhavskostens sammensætning bidrager med en stor mængde sporelementer, mineraler og vitaminer. Den forbedrer også optagelsen af disse mineraler og vitaminer i kroppen, og derved bidrager til et sund helbred.

Lavt saltindhold og masser af olivenolie det er to meget vigtige faktorer i diæten. Middelhavskosten indeholder specielle antiinflammatoriske elementer, som phenoler, polyphenoler, carotenoider osv.

I følge en undersøgelse viste Alperujo-ekstrakt fra olivenolie en øget blodpladeaktivitet.  Oleocanthal er en antioxidant i olivenolie, der udviser stærke antiinflammatoriske egenskaber.

Dyreforsøg har vist de gavnlige virkninger af olivenolie mod dannelse af plak i arterierne, en væsentlig årsag til hjerte-kar-sygdomme. Tilsvarende fokuserer andre undersøgelser på oliesyren i olivenolie og docosahexaensyre (også kaldet DHA) i fed fisk mod betændelse, som er årsagen til mange sygdomme.

Tag eksempelvis gigt, som er en kronisk inflammatorisk ledsygdom. De langkædede omega-3 fedtsyrer, der stammer fra fede fisk (et kerneelement i middelhavskosten), er effektive mod smerter og betændelse ved gigt.

2. Reducerer risikoen for hjertesygdomme

En af de mest imponerende fordele ved middelhavskosten er hjertesundhed. Da kosten har sunde fedtstoffer til erstatning af mættede og transfedtstoffer med mono- og flerumættede fedtstoffer, sænker det kolesterolet.

En undersøgelse offentliggjort i The New England Journal of Medicine rapporterer, at Middelhavskosten reducerer risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og dødsfald fra hjertesygdomme til 30% sammenlignet med en almindelig fedtfattig diæt.

Talrige undersøgelser anbefaler elementer fra middelhavskosten til bevarelse af hjerte-kar-sundhed.

3. Reducerer risikoen for slagtilfælde

I 2013 offentliggjorde New England Journal of Medicine beviser fra et klinisk forsøg. Det kaldes PREDIMED-undersøgelsen. Forskerne fulgte 7000 kvinder og mænd i Spanien, der havde høj risiko for hjerte-kar-sygdomme og led af type 2-diabetes. 

Deltagerne var ikke fysisk aktive på nogen måde. Alligevel havde deltagerne en lavere forekomst af hjertesygdomme. Resultaterne af undersøgelsen blev analyseret igen i 2018, og de kom med de samme konklusioner.

4. Reducerer risikoen for hjernesygdom

Vores hjerne kræver energi til at fungere ligesom resten af kroppen. Faktisk bruger en voksnes hjerne 20% af den samlede kropsenergi under hvile. Hjernens funktioner kræver enormt meget energi, og det kræver et sundt hjerte at kunne leverer alt denne energi.

Da middelhavskosten er hjerte-sund, hjælper det også med at støtte hjernens funktioner og hjælper med at bevare hukommelse, tænkning, fokus og andre kognitive funktioner i hjernen. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Nutrition (juli 2016) rapporterede middelhavskostens effekt på kognitiv funktion. Det kom frem at kosten forbedrede kognition, og reducerede risikoen for Alzheimers hos dem, der levede efter middelhavskosten. 

En anden undersøgelse observerede hjerneskanninger på 70 personer uden demens, og forsøgte at finde en forbindelse med middelhavskosten. Resultaterne blev målt på proteinplak i hjernen, som er forbundet med Alzheimers sygdom, og energiforbrug i hjernen. Ved undersøgelsens slutning efter to år havde de, der ikke fulgte middelhavskosten, mere proteinplak og mindre energiforbrug i hjernen.

5. Middelhavskosten hjælper med vægtregulering

Middelhavskosten er måske den mest effektive måde at tabe sig på, og holde vægten. Vægttab kan være en langsommelig process, men det er den ‘kur’, som giver nogle af de bedste resultater. Da kosten er mere fokuseret på madens kvalitet end mængden, hjælper det også med at skære ned på kiloerne.

Observationerne ved at analysere de spanske PREDIMED-forsøgsdata, der blev offentliggjort i tidsskriftet The Lancet: Diabetes and Endocrinology (august 2016), gav imponerende resultater. Ifølge denne analyse førte spisning af en kaloriefri middelhavskost  med et højt indhold af umættet vegetabilsk fedt til lidt mere vægttab end en fedtfattig diæt over fem år. 

Resultaterne var mere udtalt hos deltagere, der indtog ekstra jomfru olivenolie og nødder. Så dette viser igen tydeligt, at vi behøver på ingen måde at være fedt-forskrækkede når det gælder de gode sunde olier, som ekstra jomfru olivenolie.  

En anden stor undersøgelse, der involverede over 32.000 mennesker viste, at ved at følge diæten på lang sigt, så var der en nedsat risiko for at gå op i vægt og få mavefedt, over en periode på fem år.

6. Hjælper med at styre blodsukkeret

Håndtering af blodsukkeret er lettere, hvis du følger middelhavskosten, som hjælper med at styre diabetes eller forhindre den i at blive til diabetes.

En anden undersøgelse involverede 418 personer i alderen 55-80 år fra PREDIMED-undersøgelsen, der ikke havde diabetes. Deltagerne fulgte middelhavskosten, men motionerede ikke, og de forsøgte heller ikke at tabe sig. De blev fulgt i fire år, og deres risiko for diabetes blev evalueret. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care. Og de kom frem til at deltagerne, som fulgte middelhavskosten havde en lavere risiko for type 2-diabetes.

En anden metaanalyse af 20 kliniske forsøg offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition stadfæstede også PREDIMED-resultaterne. Det viste at mennesker som spiser middelhavskosten havde bedre blodsukkerkontrol, end dem, der fortsatte med, at spise en kost med lavt kulhydratindhold, lavt glykæmisk indeks og højt proteinindhold.

7. Bidrager til kræftforebyggelse

Den antioxidantrige og antiinflammatoriske middelhavskosten hjælper med at mindske risikoen for kræft.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet JAMA Internal Medicine var baseret på PREDIMED-data. Den anførte, at kvinder, der fulgte en middelhavskost suppleret med ekstra jomfru olivenolie havde 62% lavere risiko for brystkræft, end dem i kontrolgruppen, der indtog en fedtfattig diæt.

8. Hjælper med at bekæmpe depression

Ifølge en analyse offentliggjort i tidsskriftet Molecular Psychiatry viste data fra fire undersøgelser, at middelhavskosten var forbundet med en 33% lavere risiko for depression end den pro-inflammatoriske, sukker, fedtberigede og forarbejdede kost.

Væsentlige elementer i Middelhavskosten

Olivenolie, nødder, avocado og fed fisk er kendetegnende for middelhavskosten. PREDIMED-undersøgelsen fokuserede på middelhavskosten med olivenolie og nødder som de primære elementer udover resten af ingredienserne i kosten. Nogle af resultaterne af undersøgelsen inkluderer:

  • Risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og død fra hjertesygdomme var 31% lavere i middelhavskost olivenolie-gruppen og 28% i middelhavnskost nødde-gruppen.
  • Forekomsten af metabolisk syndrom faldt med 6,7% i middelhavnskost olivenolie-gruppen og 13,7% i middelhavnskost nødde-gruppen.
  • Niveauer af LDL (dårligt) kolesterol faldt i begge diætgrupper ved Middelhavet.
  • Ud af de to diætgrupper i Middelhavsområdet udviklede 10% og 11% af deltagerne diabetes, sammenlignet med 17,9% i kontrolgruppen med lavt fedtindhold.
  • De der spiste en middelhavskost, så forbedringer i forskellige kardiovaskulære risikofaktorer, herunder blodsukkerniveau, blodtryk, total kolesterol i forhold til HDL (godt kolesterol) og niveauer af C-reaktivt protein (en sygdom og inflammatorisk markør).

Den gode sundhedsmæssige effekter i middelhavskosten skyldes det rige næringsstofindhold af oliesyre, DHA, phenolforbindelser, spormineraler og antioxidanter.  

Når det kommer til kost og sundhed kan man koge det hele ned til én ting: fødevarekvalitet snarere end kvantitet. Middelhavskosten henvender sig til kvaliteten af mad på en måde, der både er bæredygtig for miljøet, og som giver varige sundhedsmæssige resultater for dem som indtager den. 

 

Læs også: Antiinflammatorisk kost – den komplette guide

Læs også: Høfeber – symptombehandler du?

Læs også: Hvad er basisk ioniseret vand?