Antiinflammatorisk kost hjælper ved leddegigt

Talrige ernæringsundersøgelser har fastslået, at kosten spiller en betydelig rolle i at bremse udviklingen af kroniske sygdomme, herunder reumatoid artritis. At følge middelhavskosten, som er en antiinflammatorisk kost vil forhindre og mindske de inflammatoriske processer, som er forbundet med leddegigt. Læs videre for at lære mere om hvordan en antiinflammatorisk kost vil kunne lindre og hjælpe mod leddegigt. Men også vigtigheden af at undgå oversyring i kroppen, så syre-base-balance er i ligevægt. 

Leddegigt er en autoimmun sygdom, der påvirker leddene i kroppen. Det er en betændelsestilstand, der beskadiger overfladen på knogler og andre ledstrukturer. En patient, der har leddegigt også kaldet rheumatoid artritis, oplever ekstrem smerte i de berørte led, hvilket gør mobiliteten og bevægeligheden vanskelig. Reumatoid artritis kaldes også for degenerativ gigt. Leddegigt er en svækkende tilstand, der reducerer livskvaliteten. Gigt er betændelse i leddene. Der er omkring hundrede forskellige typer gigt, hvoraf leddegigt er en af dem. 

Sygdommen påvirker leddene på begge sider af kroppen på samme tid. Tidlig diagnose og hurtig behandling hjælper med at styre tilstanden, som er mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Selvom det almindeligvis opfattes at tilstanden er uhelbredelig, så viser den nyeste forskning, at en antiinflammatorisk kost har stor indflydelse, og er endda i stand til at vende udviklingen af leddegigt.

 Gigtens gåde er løst

Den danske kostekspert Alma Nissen har allerde i 1960’erne skrevet bogen: “Gigtens gåde er løst”. Hun har hjulpet mange til at komme af med deres gigt og gigtsmerter. Hendes erfaringer viser hvor stor betydning vores daglige kost har for vores helbred. Vores mad kan enten gøre os syge eller den gør os sunde. En overvejende basisk kost er fremmende for helbreddet, hvorimod for meget syredannende mad er direkte skadelig for vores sundhed.    

Læs videre for at få en detaljeret indsigt i det aktuelle emne.

Symptomer på leddegigt

Leddegigt er en kronisk tilstand, hvis ikke man sætter indover for det. Den er præget af inflammatoriske ændringer, der påvirker foringen af et led. Knoglerne i det berørte led gennemgår en langsom erosion (degenerering), hvilket resulterer i leddeformationer i forskellig grad.

Symptomerne på leddegigt viser sig ved en opblussen, der varer i nogle dage, før de igen falder til ro. Intensiteten af et gigt-angreb kan også ændre sig for hver gang.

Sygdommen rammer de mindre led i de tidlige stadier – for eksempel dem, der forbinder fingrene til hænderne og tæerne til fødderne. Med tiden påvirker de inflammatoriske ændringer også de større led, såsom håndled, knæ, ankler, albuer, hofter og skuldre.

Cirka 40% af dem der oplever symptomerne på leddegigt, har også andre lidelser der påvirker andre organer, herunder hjerte, lunger, hud, blodkar, nyrer, spytkirtler, nervevæv, knoglemarv og øjne. 

Symptomerne på leddegigt er følgende:

• Hævelse af det berørte led
• Smerter i leddet der påvirker mobiliteten
• Stivhed i det berørte led – mere udtalt om morgenen og efter en periode med inaktivitet
• Tab af ledfunktion og med tiden bliver leddene deforme
• Det berørte led er varmt at røre ved
• Forandringer i vejret kan også påvirke gigten “flyve-gigt”

Andre symptomer ifb med rheumatoid artritis:

• Træthed
• Feber
• Mistet appetiten
• Søvnløshed på grund af smerter
• Dannelse af hårde reumatoid knuder nær det berørte led (disse opstår på grund af en ophobning af betændte celler under huden)
• En følelsesløshed, prikken og brændende fornemmelse i hænder og fødder 

Hvad forårsager leddegigt?

Ændringerne i leddene ved leddegigt opstår på grund af en autoimmun reaktion. Immuncellerne i kroppen identificerer normalt væv som fremmed. Det resulterer i at immunforsvaret angriber normalt kropsvæv.

Ved leddegigt er det angrebne væv den synoviale membran, som er en form for et tyndt dække af cellerne. Denne membran forer indersiden af leddets hulrum og dets strukturer. En kaskade af inflammatoriske reaktioner følger, og den synoviale membran bliver derved tykkere. Over tid resulterer det i at knogler og brusk i et led bliver degenereret. 

Uden behandling udvikler sygdommen sig, så også ledbånd og sener, der holder leddets knogler på plads bliver påvirket. Ledbånd og sener bliver svage og løsner sig, og knoglerne kan ikke holdes på plads. Resultatet er et tab af ledfunktion og bevægelighed – ledsaget af store smerter og ubehag.

De inflammatoriske ændringer i et led, som er ramt af leddegigt skyldes skader forårsaget af de frie radikaler (ROS) eller oxidativ stress. Frie radikaler er stærke reaktive iltarter, der opstår ved betændelse. En af de frie radikaler er hydroxyl radikal, der forårsager mest vævsskade ved leddegigt.

Det er blevet konstateret at synovialvæsken i leddene, og blodet fra leddegigt-patienter indeholder høje niveauer af frie radikaler (superoxid, peroxid, hydroxyl radikaler og reaktive nitrogenarter som peroxynitrit).

De udløsende faktorer for den autoimmune reaktion er ikke klare. Imidlertid peger forskellig forskning på følgende:

• Genetik: hvis andre i ens familie har leddegigt, så er man selv mere disponeret for at udvikle sygdommen
• Alder: påvirker enhver alder, dog især midaldrende
• Køn: kvinder er mere berørt end mænd
• Fødsler:; kvinder, der aldrig har født, er i særlig høj risiko for leddegigt
• Rygning: er mere disponeret for tilstanden, og det øger angrebets sværhedsgrad
• Fedme: leddegigt ses almindeligvis hos overvægtige kvinder i den yngre aldersgruppe
• Ifølge Centers for Disease Control and Prevention har kvinder, der ammer deres babyer, lav risiko for leddegigt.

Symptombehandling med kemisk medicin ved leddegigt

Den gængse opfattelse af reumatoid artritis er, at der ikke findes nogen kur imod tilstanden. Når den inflammatoriske proces begynder at forårsage degenerative ændringer i kroppen, er opfattelsen, at den ikke kan stoppes. Den normale tilgang for at forbedre en patients livskvalitet er at tilbyde kemisk medicin i form af symptombehandling i stedet for at tage fat om selve årsagen til problemet. 

Der benyttes ofte antireumatiske lægemidler (DMARD’er), og biologiske midler hjælper med at håndtere symptomerne på leddegigt. Kemiske lægemidler som NSAID’er og steroider bruges, som en behandling til den smertefulde tilstand en gigt patient ofte er i. 

Imidlertid har behandlingen med kemisk medicin for reumatoid arthritis sine bivirkninger. For eksempel: 

• Maveirritation, øget risiko for mavesår, forstyrrelse af nyrefunktionen osv. På grund af langvarig brug af NSAID’er (steroider) er der en øget risiko for diabetes, svækkelse af knoglerne (knogleskørhed), vægtforøgelse osv. 
• Ved fortsat brug af DMARDs og biologiske lægemidler opstår der leverskader, øget risiko for infektion og undertrykkelse af knoglemarven.  

Derfor undersøger flere og flere sundhedseksperter, og patienter om muligheden for alternative behandlingsmetoder af leddegigt. Blandt de mange foreslåede metoder har kosten vist sig særlig effektiv.

Hvorfor?

Fordi en af risikofaktorerne ved leddegigt, især for kvinder er overvægtig og fedme. Derfor er flere forskere begyndt at rette deres opmærksomhed mod kostens rolle med hensyn til udviklingen af gigt, samt den beskyttende rolle, som nogle kosttyper har.

Antiinflammatorisk kost ved leddegigt

Den egentlige årsag til leddegigt er betændelse uanset, om den egentlige årsag skyldes rygning, kosten, miljøet osv. fordi disse faktorer sætter gang i oxidativ stress, som nævn ovenfor. 

Der er tydelige beviser for, at rødt kød og for meget salt har en betændelses fremmende virkning. På den anden side indikerer forskning også de antiinflammatoriske fordele ved en kost bestående af frugt, grøntsager, fed fisk, olivenolie, probiotika osv.

Det faktum, at reumatoid artritis er mere udbredt i de udviklede vestlige lande, end de udviklede østlige dele af verden – taler sit tydelige sprog, om hvor stor en rolle en antiinflammatorisk kost spiller ved denne sygdom.

En kost bestående af rødt kød og mættede transfedtsyrer samt et højt forbrug af mættede kulhydrater, og et ikke korrekt forhold mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer er normalen for kosten i den vestlige industrialiserede verden.   

Denne ernæring er forbundet med øget risiko for leddegigt, fordi den udløser følgende reaktioner i kroppen:

• Insulin resistens
• Vægtforøgelse og fedme
• Ubalance i tarmmikrobiomer
• Høj risiko for betændelse

Faktisk afslører forskning, at mad har en enorm indvirkning i at fremme eller lindre inflammatoriske tilstande i kroppen. Dette har en direkte indvirkning på kroniske livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leddegigt.

En kost indeholdende kulhydrater af høj kvalitet, og et højt fiberindhold er relateret til lave niveauer af proinflammatoriske markører.

Tilsvarende har en kost rig på transfedtsyrer og mættede fedtsyrer vist sig at være sundhedsskadelig – da det fremmer inflammation. Transfedtsyrer er i den grad sundhedsskadeligt. Det er kunstig fedtstoffer, som svækker vores immunforsvar. Transfedsyrer findes i rigtig mange af de industrieltfremstillede fødevarer, som størstedelen af befolkningen spiser hver dag.   

I modsætning hertil er flerumættede fedtsyrer, som omega-3 (hovedsageligt til stede i fiskeolie) forbundet med lave inflammatoriske markører i kroppen.

Blodets pH-værdi er altafgørende

For at vi mennesker kan opretholde livet, så skal blodets pH-niveau ligge inden for et begrænset interval, som er pH 7,4 (let basisk pH 7,35 til 7,45). I en sund krop opretholdes denne homeostase via nyrerne og lungerne. Det er denne alkaliske eller basiske pH-værdi, der sørger for at kroppens funktion arbejder optimalt og gnidningsløst. Tænk på at alle kroppens organer, og mellem-celle-væsken, som er den væske som cellerne befinder sig i – skal være basisk for at vores sundhed er optimal.   

Den type mad vi spiser har stor indvirkninger på blodets pH-niveau. Når en bestemt mad fordøjes og absorberes, frigiver den en syre eller en alkalisk base i blodet. Og dette har stor indvirkning på hele kroppens syre-base-balance. 

Med fremskridtene inden for industrialisering (de sidste 200 år) har pH-værdien i vand og jord også ændret sig. Dette har også påvirket afgrødernes sammensætning. 

Resultatet er:

• Et fald i kalium (K) niveauer sammenlignet med natrium (Na)
• En stigning i kloridniveauer sammenlignet med bikarbonat
• Forholdet mellem kalium og natrium er skiftet fra forholdet 10:1 og til 1:3 i den moderne kost, hvilket også resulterer i en syrlig påvirkning af kroppen.

Leddegigt og oversyring af kroppen

Den vestlige kost er rig på mættede fedtstoffer, enkle sukkerarter og natrium (salt), som alle bidrager til en tilstand af metabolisk acidose (oversyring) i kroppen, som ikke er sundhedsfremmende for kroppens mange systemer og organer.

Metabolisk acidose forværres, hvis man konstant indtager en kost der er for syredannende fordi så skifter pH-balancen mod den syrlige side. Dette er, hvad der sker med både unge og middelaldrende, hvor kroniske sygdomme er stigende på grund af en uhensigtsmæssig kost med alt for meget syre. 

Når kroppen er mere syrlig end basisk, så bukker den let under for inflammation og kroniske sygdomstilstande, som gigt.

Det er her, at middelhavskosten kommer til undsætning.

Hvad er der så specielt ved middelhavskosten?

Fortalerne for middelhavskosten gør meget ud af, at denne specifikke kost hjælper med at modvirke betændelse i kroppen. Middelhavskosten skulle derved være et middel mod udviklingen af en kronisk sygdom.

For at forstå, hvordan middelhavskosten hjælper med at holde kroniske sygdomme, som gigt og hjertesygdomme i skak, skal man forstå pH-værdiens rolle i en normal kropsfunktion.

Den klassiske middelhavskost indeholder mad som:

• Lokale og sæsonbestemte salater, herunder vilde planter, urter, nødder, frø, kartofler, korn, grøntsager og rustikt brød
• Frisk frugt som dessertalternativ
• Olivenolie som den vigtigste fedtkilde
• Lav til moderat mængde mejeriprodukter som ost og yoghurt
• Fisk (rig på omega-3 fedtsyrer) og fjerkræ
• Minimalt forbrug af rødt kød
• Lav til moderat mængde af rødvin

Den klassiske middelhavs madpyramide består af en overflod af frugt og grøntsager, samt de elementer i kosten med basiske egenskaber. Kosten bekæmper betændelse på celleniveau, og hjælper med at forhindre eller lindre leddegigt.

Selvom emnet kræver mere omfattende forskning, så hjælper middelhavskosten på smerter og forbedrer ledfunktionen hos dem, som har reumatoid arthritis. 

Middelhavskosten er antiinflammatorisk kost

Efter at have beskrevet den alkaliske eller basiske middelhavskost, og dens rolle i bekæmpelsen af betændelse i kroppen, lad os tage et smugkig på to meget vigtige bestanddele.

Gurkemeje og ingefær er to af de vigtige bestandele i en kost med antiinflammatoriske egenskaber.

Ingefær har antiinflammatoriske og antioxidantisk effekt samt  anticanceregenskaber. Tilsvarende er gurkemeje rodekstrakt, også kendt som curcumins, kendt for dens antiinflammatoriske egenskaber. Mange undersøgelser har vist lovende og opmuntrende resultater for brugen af gurkemeje mod leddegigt.

Antiinflammatorisk vand med H2 molekylært hydrogen  

Flere og flere får øjnene op for at drikke hydrogen-rigt vand eller basisk ioniseret vand for at opnå sundhed og styrke. At afværge kronisk sygdom og betændelse, og endda vende aldringsprocessen. Dette helt specielle fantastiske vand har stor antiinflammatorisk effekt. 

Det fantastiske med antiinflammatorisk vand fra en ioniseringsmaskine er, at det indeholder store mængder antioxidanter, men det er samtidig meget basisk. Basisk ioniseret vand indeholder store mængder af bikarbonat. Bikarbonat får vi blandt andet igennem vores kost, dog ikke i de mængder som ioniseret vand producerer. Bikarbonatets fornemste opgave er at sørge for at blodets pH-værdi netop holder sig indenfor de nævnte basiske niveauer.

Bekæmper betændelse og de frie radikaler  

Desuden er antiinflammatorisk vand i form af hydrogen-rigt vand eller ioniseret vand i stand til at modvirke de frie radikaler. Det er jo disse reaktive iltarter (ROS), som gør skade i kroppen på celleniveau. Ioniseret vand som er beriget med H2 molekylært hydrogen (brint) omdanner disse skadelige molekyler, og omdanner dem til vand og leder dem ud af kroppen – inden de når at gøre skade.   

I hydrogen-rigt vand med H2 molekylært hydrogen, som er fyldt med antioxidanter, og samtidig findes også de meget vigtige hydroxyl ioner, som også tager kampen op mod den betændelses kasskade, som er kendetegnende ved leddegigt. 

At tackle skaderne på de frie radikaler ved antioxidantterapi er den nye terapeutiske tilgang til behandling af leddegigt. Forskningen viser at store mængder H2 molekylært hydrogen (4-5 ppm i vandet) er effektivt mod oxidativt stress forårsaget af frie radikaler.

En premium Tyent ioniseringsmaskine, som i Danmark producerer omkring 1 ppm (altså 1 mg H2 molekylært hydrogen) har også vist sig, at have stor effekt ved leddegigt og gigt generelt.

Forskning viser igen H2 molekylært hydrogens store potientiale ved leddegigt

I følge ovennævnte undersøgelse, så har forskere rapporteret, at H2 er det ikke kun effektivt til kompensationsanvendelse sammen med anti-reumatiske lægemidler, der ifølge undersøgelsen måske er lidt utilstrækkelig.

I undersøgelsen fik patienter, som nævnt hydrogen-rigt vand indeholdende 4-5 ppm H2 molekylært hydrogen. I 4 uger drak forsøgspersonerne dagligt 500 ml vand med et højt indhold af H2. Oxidativt stress blev effektivt reduceret, og sygdomsaktiviteten ved deres leddegigt blev signifikant forbedret.

H2 molekylært hydrogen syntes at have suppleret konventionel leddegigt-behandling ved at reducere oxidativ stress. I det mindste i den tidlige fase af sygdomsprogression og blandt ACPA-negative patienter synes H2 at have et potentiale til at hjælpe med diagnose og behandling af ikke-aggressiv eller forbigående leddegigt. I følge undersøgelsen konkluderer forskerne endvidere, at: “vi forventer, at udviklingen af aterosklerose hos leddegigt-patienter kunne bremses eller endda forhindres ved den daglige optagelse af H2 (vist i fig. 22)”.  

De konventionelle behandlingsmetoder ved leddegigt har sine bivirkninger, som vi har gennemgået i denne artikel. 

Den naturlige tilgang ved at opretholde en alkalisk eller basisk pH-værdi via en basisk middelhavskost er altafgørende for et basisk og sundt miljø for kroppen.   

At inddrage ingefær og gurkemeje i den basiske middelhavskost er i den grad vigtig for at bekæmpe inflammation.  

Lad os heller ikke overse den store betydning, som antiinflammatorisk vand eller ioniseret vand har på bekæmpelsen af de frie radikaler, tilførslen af antioxidanter til kroppen, og vandets evne til at modvirke og lindre inflammatoriske tilstande og smerter.