Alt hvad du bør vide om dit blodtryk
Det menneskelige hjerte er et muskelorgan. Dens funktion er at pumpe blod ind i det vaskulære system (arterier, vener og kapillærer). Netop at hjertet er et muskelorgan gør, at det kan pumpe blodet rundt med stor kraft. Denne kraft hvormed blodet strømmer mod de vaskulære vægge, kaldes blodtryk.
Forskellige faktorer beregner blodtrykket.
Hjerteoutput: hvilket er den mængde blod, der pumpes ud af hjertet hvert minut. Det måles i liter pr. minut.
Systemisk vaskulær resistens: modstanden mod blodgennemstrømningen i arterierne, som øges og formindskes ved henholdsvis indsnævring og udvidelse af arterierne.
Arteriel stivhed: stivhed i arterievæggene på grund af aldring eller andre degenerative sygdomme. Fordi blodårene bliver stivere med alderen, så kan det hos ældre betyde at blodtrykket stiger.
Lad os se på en detaljeret indsigt i normale og unormale blodtryksmålinger. De regulerende mekanismer for blodtryk i kroppen, og hvad der skal gøres for at opretholde de normale niveauer.
Hvordan aflæses blodtrykket?
Blodtrykket aflæses på følgende måde ved blodtryksmåling:
- Systolisk værdi er den øverste angivelse
- Diastolisk værdi er den nederste angivelse
Måleenheden for blodtryk er millimeter kviksølv skrevet som mmHg.
Systolisk blodtryk er når hjertet trækker sig sammen, og skubber blodet (det maksimale tryk ved et hjerteslag).
Diastolisk tryk er når hjertet slapper af mellem to hjerteslag (det mindste tryk).
Blodtrykket er angivet som systolisk tryk og diastolisk tryk. Ifølge American Heart Association er det gennemsnitlige blodtryk hos en sund voksen 120/80 (det udtales som 120 over 80).
Sådan laver du en korrekt blodtryksmåling
Højt blodtryk om morgenen
Når du laver en blodtryksmåling om morgenen, skal det være på tom mave inden du spiser morgenmad, og drikker kaffe eller the. Det samme gør sig gældende om aftenen. Det er bedst at du måler blodtrykket inden du spiser og drikker
Blodtrykket er forskelligt fra dag til dag hos den samme person, også i løbet af dagen. Blodtrykket er lavest om natten når du er i hvile og sover. Ved fysiske anstrengelser stiger blodtrykket noget.
Lav 3 målinger lige efter hinanden
Tag gennemsnittet af de sidste 2 blodtryksmålinger, og skriv dine måleresultater ned. Et normalt blodtryk skal ligge under 140/90 mmHg. Hvis du måler blodtrykket derhjemme, så bør det ikke være højere end 135/85 mmHg.
Hvornår skal du tage dit blodtryk?
Du skal måle blodtrykket, når du er helt afslappet og i hvile. Det er bedst at du hviler dig 10 til 20 minutter før du måler blodtrykket. Lad vær med at ryge eller drikke kaffe lige inden målingen, da det påvirker dit blodtryk.
Blodtrykket er som nævnt forskelligt fra person til person. Et normalt blodtryk hos en gennemsnitlig rask person ligger på omkring 120/80. Et forhøjet blodtryk er på mere end 140/90. Har du diabetes må dit blodtryk ikke være mere end 130/85.
Hvordan ioniseret vand hjælper med et normalt blodtryk
Når din krop er i en sur tilstand fordi den har for meget syre, så har den svært at optage livsvigtige næringsstoffer og mineraler. Magnesium er helt afgørende for at blodtrykket og hjertekredsløbet fungerer optimalt. Magnesium har indflydelse på mere end 300 funktioner i kroppen. Faktisk er magnesium så vigtigt for optimal hjertesundhed, at paramedicinere og læger giver patienter med hjerteanfald en indsprøjtning med magnesium for øjeblikkeligt at stabilisere deres blodtryk og hjerterytme.
At mangle magnesium kan forårsage uregelmæssigheder i hjertet og forhøjet blodtryk. For at vedligeholde sunde mineralske niveauer skal du sørge for at optage 10% – 20% af din daglige magnesium fra det vand, du drikker. Det er den anbefaling som WHO kommer med. det er fordi mineralerne i vand er lettere at optage når det er flydende. Var du klar over, at ioniseret vand har vist sig at reducere højt blodtryk?
Ioniseret vand hjælper på forhøjet blodtryk på to måder
Ioniseret vand er mere mineral-rigt end postevand. Så når postevandet har løbet igennem en Tyent ioniseringsmaskine, så indeholder det ioniserede vand omkring 30 – 50% flere mineraler end før. Det har vist sig, at mennesker som har svært ved at optage mineraler har lettere ved det når de drikker ioniseret vand. Det kan sørge for at normalisere blodtrykket.
Den anden måde som ioniseret vand kan med blodtrykket, er ved at sørge for at hele kroppen er tilstrækkelig hydreret. Basisk ioniseret vand hydrerer bedrer end almindeligt vand. Forskning viser nemlig at blodets viskositet (blodets tykkelse) bliver væsenligt forbedret når man drikker ioniseret vand.
En ioniseringsmaskine omdanner nemlig magnesiumbicarbonat i dit postevand til magnesiumhydroxid. Det absorberes meget lettere af din krop. Det er et hurtigere og mere koncentreret middel, som sørger for at du får de daglige anbefalede niveauer af calcium og magnesium. Hvis din krop er tilstrækkeligt hydreret, er der mere livgivende vand i dit hjerte-kredsløbs-system. Således behøver hjertet ikke at arbejde så hårdt for pump blod gennem dine vener og arterier.
Derudover vil vedligeholdelse af en basisk tilstand i din krop også reducere dårligt eller lavdensitetslipoprotein (LDL), kolesterol. Når du har et sundt kolesterol og blodtryksniveauer, så hjælper du dit hjerte med at blive mere effektiv, forbedre blodgennemstrømning og i sidste ende udfører det sine daglige funktion med mindre belastning.
Regulering af blodtrykket
Når udtrykket blodtryk bruges uden nogen specifikation, så betyder det normalt, at blodtrykket blev taget fra en stor arterie. Blodtryk er et af kroppens vitale tegn, det andet er puls, åndedrætsfrekvens, iltmætning og kropstemperatur. Årsagen til, at blodtrykket er inkluderet som det vitale tegn på den menneskelige krop, er fordi det indikerer en persons helbredstilstand ganske nøjagtigt.
Blodtrykket er påvirket af vores følelsesmæssige tilstand, stressende forhold, fysisk aktivitet og enhver underliggende sygdom. Derfor kan du mærke tegn og symptomer, når det når sine øvre grænse. Det er når du er vred eller lige efter fysisk træning osv. Hvis du er nervøs eller stresset, og du skal have målt dit blodtryk hos lægen, så vil det påvirke din blodtryksmåling.
Hvis du derimod sidder hjemme i dine trykke omgivelser, så får du en mere nøjagtig blodtryksmåling. Og det vil afspejle et mere normalt blodtryk fordi der ikke er noget som påvirker blodtrykket.
Baroreceptorer og barorefleks
Vores krop har en fantastisk reguleringsmekanisme, som den kontrollerer blodtrykket med. Reguleringsværktøjerne er såkaldte baroreceptorer, som er små trykfølere. De er placeret på forskellige steder ved carotis sinus og aortabuen.
Baroreceptorerne er følsomme over for påvirkning forårsaget af forskellige niveauer af tryk i det strømmende blod. Receptorerne fungerer ved at registrere enhver stigning eller formindskelse af trykket, og reagerer via endokrine (hormoner) og nervesystemet for at afbalancere blodtrykket under optimale grænser.
Baroreceptorerne fungerer som en del af et refleksrespons kaldet baroreflex. Enhver stigning i blodtrykket udløser en reaktion, der videresendes til centralnervesystemet. Reflekser genereret fra hjernen påvirker hjertevolumen, og det vaskulære glatte muskulatur, og mindsker dem begge. Dette resulterer i, at blodtrykket sænkes mod det normale. Baroreceptorrefleksen arbejder med at kontrollere eventuelle kortvarige ændringer i blodtrykket.
Der er to typer baroreceptorer
Højtryksarteriereceptorer, inklusive dem, der er til stede i carotis sinus og aortabuen. Førstnævnte reagerer på enhver stigning eller reduktion i arterielt tryk, mens sidstnævnte kun reagerer på en stigning i arterielt tryk.
Kardiopulmonale receptorer med lavt tryk er til stede i store systemiske vener, lungekarrene og væggene i højre atrium og hjertekammer. Disse receptorer regulerer blodvolumenen ved at frigive hormoner, der regulerer salt- og vandretention ved nyrerne.
Baroreflex giver et hurtigt svar inden for kort tid. Dette fungerer fint ved akutte eller kortsigtede ændringer i blodtrykket. Men med alderen bliver baroreceptorerne mindre følsomme over for ændringer. Det er når refleksen behandler forhøjede blodtryksniveauer som ‘normale’, hvilket resulterer i hypertension (højt blodtryk). Det er en en tilstand som også kaldes for en lydløs dræber pga dens ødelæggende virkning på kroppens systemer.
Blodtryksværdier – hvad er forventligt?
Ifølge American Heart Association er det gennemsnitlige blodtryksområde mindre end 120 mmHg for systolisk og mindre end 80 mmHg for diastolisk. American Heart Association anbefaler en person med normalt blodtryk til at have sunde kostvaner, og regelmæssigt at dyrke motion.
| Blodtryk | Systolisk (mmHg) | Diastolisk (mmHg) |
| Normal | Mindre end 120 | Mindre end 80 |
| Forhøjet | Mellem 120-129 | Mindre end 80 |
| Højt blodtryk /Hypertension (trin 1) | Mellem 130-139 | Mellem 80-89 |
| Højt blodtryk/hypertension (trin 2) | 140 eller højere | 90 eller højere |
| Hypertensiv krise | Højere end 180 | Højere end 120 |
| Grænsen for lavt blodtryk | 90 | 60 |
| For lavt blodtryk | 60 | 40 |
| Alarmerende lavt blodtryk | 50 | 33 |
Følgende er relateret til et unormalt blodtryk:
Forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk er når blodtrykket konstant er højere end 140/90 mmHg. Det er grænsen for et normalt blodtryk. For højt blodtryk kan give alvorlige følgesygdomme. Et normalt blodtryk målt hos lægen er 120/80 mmHg.
En blodtryksmåling siges at være forhøjet, hvis den ligger mellem 120-129 mmHg for systolisk. Den diastoliske aflæsning er stadig under 80 mmHg for forhøjet blodtryk.
Aflæsningen skal være konstant høj for at blive betragtet som forhøjet blodtryk. For en ensartet aflæsning skal blodtrykket måles ved tre nøjagtige tidspunkter under identiske omstændigheder i mindst to til tre dage.
Mennesker med forhøjede niveauer har høj risiko for at udvikle hypertension (højt blodtryk). Sådanne personer anbefales at foretage passende livsstilsændringer for at reducere deres risiko for højt blodtryk.
Forhøjet blodtryk – trin 1
Blodtryksmålinger med konstant høje aflæsninger fra 130-139 mmHg systolisk, og 80-89 mmHg diastolisk betegnes, at ligge på trin 1 for højt blodtryk. Dem der har det sådan bør hurtigst muligt ændre deres kostvaner, og begynde at være mere fysisk aktive (moderat træning). Desuden ordinerer lægen medicin til at kontrollere blodtrykket, hvis du risikerer sygdomme, der involverer det kardiovaskulære system, for eksempel hjerteanfald eller slagtilfælde.
Forhøjet blodtryk – trin 2
Det er når en persons blodtryksmålinger konsekvent forbliver på 140/90 mmHg eller højere. Dette trin kræver antihypertensiv medicin samt livsstilsændringer.
Hypertensiv krise
En medicinsk nødsituation er hvis hypertensive kriser opstår, og blodtryksmålingen pludselig overstiger 180/120 mmHg. Hvis målingen forbliver høj inden for fem til ti minutter efter første læsning, skal du kontakte din læge, der hurtigst muligt har brug for at evaluere situationen.
Hypotension (lavt blodtryk)
Hypotension eller lavt blodtryk er sjældent, og kræver derfor meget sjældent nogen behandling. Lavt blodtryk kan forekomme som en bivirkning af medicin eller dehydrering på grund af varme eller andre årsager. En aflæsning under 90 / 60 mmHg betegnes som lavt blodtryk
Tegn og symptomer på unormalt blodtryk
Hypertension (højt blodtryk) er en lydløs dræber, fordi tilstanden udvikler sig uden tilsyneladende tegn og symptomer. Derfor skal du kende de røde advarselslamper angående denne tilstand for at træffe passende rettidige foranstaltninger.
Blodtryks skema efter alder og køn
| Alder | Kvinde | Mand |
| 1- 2 | 80/34 – 120/75 | 83/38 – 117/76 |
| 3 | 100/59 | 100/61 |
| 4 | 102/62 | 101/64 |
| 5 | 104/65 | 103/66 |
| 6 | 105/68 | 104/68 |
| 7 | 106/70 | 106/69 |
| 8 | 107/71 | 108/71 |
| 9 | 109/72 | 110/72 |
| 10 | 111/73 | 112/73 |
| 11 | 113/74 | 114/74 |
| 12 | 115/74 | 116/75 |
| 13 | 117/75 | 117/76 |
| 14 | 120/75 | 119/77 |
| 15 | 120/76 | 120/78 |
| 16 | 120/78 | 120/78 |
| 17 | 120/80 | 120/78 |
| 18 | 120/80 | 120/80 |
| 19-24 | 120/79 | 120/79 |
| 25-29 | 120/80 | 121/80 |
| 30-35 | 122/81 | 123/82 |
| 36-39 | 123/82 | 124/83 |
| 40-45 | 124/83 | 125/83 |
| 46-49 | 126/84 | 127/84 |
| 50-55 | 129/85 | 128/85 |
| 56-59 | 130/86 | 131/87 |
| 60+ | 134/84 | 135/88 |
Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterer, at for højt blodtryk påvirker halvdelen af den voksne befolkning i USA. Kun en ud af fire af de berørte har deres blodtryk under kontrol. Tilstanden rammer flere mænd end kvinder.
Risikoen for iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde fordobles med hver 20 mmHg systolisk eller 10 mmHg diastolisk stigning i blodtryk hos personer i alderen 40 til 89. Højt blodtryk forårsager organskader i kroppen og diagnosticeres ofte, når det er veletableret. Heldigvis er der effektive lægemidler, der forhindrer tilstanden i at udvikle sig til et forværret stadium.
Her er nogle tegn og symptomer på højt blodtryk, som du skal passe på:
- hovedpine tidlig om morgenen
- næseblod
- uregelmæssige hjerterytmer
- rødmen i ansigtet
- svimmelhed
- træthed eller forvirring
- blod i urinen
- bankende følelse i brystet, ørerne og nakken
- sved
- ændringer i synet
- summende i ørerne eller tinnitus
- stakåndet
- blodpletter i øjet
- forstyrret søvn
Hypertensive kriser er præget af følgende tegn, og symptomer ledsaget af høje blodtryksmålinger:
- brystsmerter
- hovedpine
- stakåndet
- visuelle ændringer
Tegn og symptomer på lavt blodtryk inkluderer:
- svimmelhed og uklarhed
- føler sig syg
- sløret syn
- generelt føler sig svag
- forvirring
- besvimelse
Sådan (be)holder du et normalt blodtryk
Rigtigt! Medicin hjælper med at håndtere blodtrykket, men hvis du er opmærksom, kan du skære ned i dosis eller endda vende tilstanden ved at lave varige sunde livsstilsændringer. Og det endda helt uden bivirkninger og det vil fremme din sundhed.
1. Spis en hjertesund kost
En sund kost er alfa og omega til regulerering af højt blodtryk. Diætelementerne i DASH-kosten (DASH – Dietary Approaches to Stop Hypertension) inkluderer frugt, grøntsager, fuldkorn, fjerkræ, fisk og fedtfattige mejeriprodukter. Skær ned på kød fra dyr med fire ben.
Det anbefales, at du spiser en sund kost med lavt fedtindhold, og mange grøntsager og frugter. Fed mad kan resultere i at du bliver overvægtig. Desuden vil det meget sandsynligt resultere i forhøjet kolesterol samt åreforkalkning. Det giver igen øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk.
2. Skær ned på salt og lakrids
Begræns dit indtag af natrium (salt) til mindre end 2,3 g om dagen. At skære ned på forarbejdede fødevarer reducerer også mængden af dit forbrug af salt. Lakrids har vist sig at være en faktor til højt blodtryk. Hvis man spiser en pose i løbet af kort tid, så går blodtrykket op.
3. Oprethold en idealvægt
Forskning siger, at det at tabe et kilo i vægt reducerer dit blodtryk med ca. 1 mmHg.
4. Sørg for at dyrke moderat fysisk træning
Følg en træningprogram, der fungerer for din kondition og hvor du er i dit liv lige nu. Dit træningsprogram skal hjælpe dig med at opretholde den ideelle vægt efter din alder og højde. Regelmæssig moderat til højintensiv træning kan sænke dit systoliske tryk med ca. 11 mmHg, og det diastoliske tryk med ca. 5 mmHg.
5. Begræns alkohol
Alkohol kan hæve dit blodtryk. Her er det vigtigt at holde lidt igen. For raske voksne er et moderat indtag af alkohol ca. en genstand om dagen for kvinder (7 genstande om ugen), og to genstande om dagen for mænd (14 genstande om ugen).
6. Stop med at ryge
Tobak forårsager skader på væggene i blodkarvæggene. En proces der fremskynder dannelsen af plak i arterierne.
7. Håndter stress
Formindsk stress så meget som muligt. Brug teknikker til muskelafslapning, som dyb vejrtrækning eller mindfulness. Regelmæssig fysisk aktivitet og masser af søvn hjælper også med at reducere stress.
8. Overvåg regelmæssigt blodtrykket
Det er en god ide at investere i en blodtryksmåler, så du selv kan måle dit blodtryk derhjemme.
9. Blodtryk under graviditet
Det er vigtigt at kontrollere blodtrykket under graviditeten for at få en sund baby. Overvågning og kontrol af ethvert forhøjet blodtryk skal ske under konsultation med din læge.
Læs også: Høfeber – symptombehandler du?
Læs også: Derfor er det så vigtigt at drikke vand for din sundhed
Læs også: Middelhavskosten – og dens virkning på livsstilssygdomme
