Sådan håndterer du stress

Af
Del med en ven

Sådan håndterer du stress

stress 

I denne artikel vil du finde ud af hvad stress er. Hvordan du kan håndtere den og du får 8 nyttige gennemprøvede råd fra en læge. Du får også hjælp til at finde nogle fremragende naturlige kosttilskud, som har vist sig at have stor effekt på stress. Derforuden får du viden om, hvordan du ved hjælp af ioniseret vand på en helt naturlig måde kan eliminere de allermest celleødelæggende frie radikaler. Ingen andre antioxidanter er i stand til eliminere disse udover H2 molekylært hydrogen 


Ifølge Stressforeningen påvirker stress os danskere ved at:

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø.
  • 430.000 danskere, ca. 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Der er ingen af os, som kan være fuldstændig upåvirket af stress. Stress er en del af vores hektiske dagligdag på godt og ondt. Men nogen vælger alligevel at leve i overhalingsbanen, og have et konkurrencepræget liv. 

Stress påvirker nemlig vores helbred på mange måder – mentalt, fysisk, adfærdsmæssigt og så videre. For eksempel rapporterer Centers for Disease Control and Prevention, at 40% af amerikanske voksne kæmper med mental sundhed og stofmisbrug, alt sammen noget som tilskrives COVID-19 epedimien.

Der findes også en anden type stress – nemlig oxidativt stress. Oxidativ stress sker i vores kroppe på celleniveau, og er den underliggende årsag til sygdom og aldringsprocesser. Begge typer stress er forbundet med hinanden. Håndteringen af begge typer kræver imidlertid de samme foranstaltninger.

Læs videre og lær mere om stress.

Hvad er stress? 

Stress er kroppens reaktion på en belastning, som beror på fysiske eller følelsesmæssige årsager.

Disse belastninger giver en udfordring for vores krop, hvilket resulterer i en reaktion. For eksempel når du rører ved noget varmt, trækker du hånden lynhurtigt tilbage. Hvis nogen råber efter dig, svarer du. Hvis du har en officiel deadline, arbejder du hårdt for at overholde den.

Disse stressfaktorer er akutte, og er kun i en kort periode. Men på en måde er de positive da de beskytter dig mod farer, og hjælper dig med at nå dine daglige mål. Men hvis en stressfaktor fortsætter længe, skader det dit helbred på alle mulige måder. Denne type stress er kronisk.

Vi er nødt til at tage stress alvorligt. Det er vigtigt at huske, at stress er en tilstand og ikke en sygdom. Hvis du er på vej til en sygemelding pga. stress, så er det fordi stressen har kørt så længe, og nu kan hverken krop eller sind holde til det mere. 

Stress opstår fordi vi oplever noget som er krævende, udfordrende, truende – og vi har ingen kontrol over det. Hvis man står i sådan en situation, er det fordi der en ubalance mellem de krav vi oplever der stilles til os, og så de ressourcer vi har til rådighed. Når der ikke er balance i dette, så kommer der stress.

Der foregår en anden form for stress i vores kroppe – nemlig oxidativ stress

Millioner af kemiske reaktioner finder sted i vores kroppe hele tiden. Disse fortsætter selv når vi sover –  reparation, vækst, stofskifteprocessor osv. Som et resultat af disse reaktioner produceres reaktive iltarter, også kaldet frie radikaler (superoxid, hydroxyl, nitrogenoxid).

Vores krop er udstyret til at håndtere disse frie radikaler til en hvis grad. Antioxidanter reagerer med disse frie radikaler, og gør dem uskadelige eller fjerner dem fra vores kroppe – ved hjælp af for eksempel C-vitamin, selen, zink, E-vitamin osv.

Oxidativ stress sker når der er ubalance mellem de frie radikaler og antioxidanter i kroppen. Dette gør vores kroppe sårbare over for akutte sygdomme, som infektioner eller kroniske sygdomme som diabetes, kræft, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og så videre.

Ioniseret vand eliminerer de aller mest skaldelige frie radikaler 

Ioniseret vand, hydrogen-rigt vand, antiinflammatorisk vand for bare at nævne nogle få er videnskablig dokumenteret til at have effekt til at neutralisere de frie radikaler. Dette helt specielle vand indeholder en af de mest powerfulde antioxidanter H2 molekylært hydrogen. Der er omkring fem meget skadelige frie radikaler, som har en direkte ødelæggende effekt i kroppen. Der er også nogle frie radikaler, som ikke er skadelige, og som vi har brug for til at regulere blandt andet blodtrykket og styrke vores immunforsvar.

Det fantastiske ved H2 molekylært hydrogen er, at det er en selektiv antioxidant. Det vil sige at den ikke eliminerer alle frie radikaler uden undtagelse. Den fjerner kun de allermest celleødelæggende ved at omdanne dem til vand, og så lede dem ud af kroppen. Der er ikke andre antioxidanter der er i stand til på denne helt unikke måde, at nedkæmpe truslen og fjerne den før der sker skade i kroppen. Vandet er spækket med antioxidanter og mineraler, som magnesium, calium (kalk), natrium og kalium. Både antioxidanterne og mineralerne er biooptagelige med det samme, og det betyder at kroppen skal ikke først omdanne fx mineralerne for at kroppen kan optage dem.

Med en Tyent premium ioniseringsmaskine får du ioniseret vand med store mængder af antioxidanter og H2 molekylært hydrogen.

Hvordan er stress (fysisk eller følelsesmæssig) og oxidativ stress, forbundet?

Vores krop reagerer på stress ved at frigive hormoner, kemikalier og neurotransmittere. Disse stoffer forbereder vores kroppe til en ‘kamp- eller ‘flygt’ mekanisme (enten håndterer du stressfunktionen eller fjerner dig selv fra den).

Når en stressfaktor konstant er til stede, og kroppen kontinuerligt bekæmper den, begynder cellulære ændringer at ske. Antioxidant forsyningen kan løbe tør på et tidspunkt. Immunforsvaret kan blive træt. De frie radikaler kan være langt højere end kroppens beskyttelsesmekanismer.

Når normal fysiologisk eller følelsesmæssig stress øger oxidativt stress, bliver akutte tilstande kroniske sygdomsprocesser, og vores krops sundhed forværres.

Et eksempel på normal stress som følge af oxidativ stress er den fysiologiske aldringsproces. Eksterne stressfaktorer af alle slags angriber hele tiden kroppen. Som et resultat kæmper kroppen til en vis grad (hos unge og middelaldrene) og giver endelig efter for aldringsprocessen (alderdommen).

Et eksempel på kronisk stress, der udvikler sig til en kronisk sygdomsproces er Hashimotos thyroiditis eller andre autoimmune sygdomme.

Tegn på stress

Tegnene på stress kan blive kroniske. Som tiden går kan det måske være vanskeligt for en person om vedkommende har stress – før han eller hun er diagnosticeret med en diagnose.

Nogle af tegnene på stress er:

  • Hovedpine – tilbagevendende og uden nogen åbenbar årsag
  • Manglende fokus
  • Humørsvingninger – irritabilitet, en følelse af tristhed
  • Angstanfald
  • Svimmelhed
  • Rystelser eller hele kroppen ryster
  • Uforklarlige smerter i brystet med uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken
  • Mangel på energi (ofte på trods af at have fået tilstrækkelig søvn)
  • Søvnforstyrrelser – problemer med at sove eller sover for meget
  • Uforklarlig træthed og udmattethed
  • Glemsomhed 
  • Hyppige smerter – generalt i hele kroppen
  • Stivhed i nakke eller kæber – skærer tænder
  • Gastrointestinale problemer – diarré, forstoppelse, mavekramper (uden nogen årsag)
  • Spiseforstyrrelser – overspisning eller anoreksi
  • Mangel på appetit
  • Uforklarlig vægtforøgelse eller vægttab
  • Lav sexlyst
  • Et svagt immunsystem, der resulterer i tilbagevendende infektioner
  • Adfærdsmæssige ændringer – alkoholisme, overdreven spil, for meget rygning osv.

Det er vigtigt at bemærke, at fysisk træning også er en form for stress, men den påvirker positivt (sålænge det ikke er ekstremt overdrevet motion). Træning fungerer i et korte intervaller og resulterer også i produktionen af frie radikaler. Men disse frie radikaler regulerer vævsvækst, og stimulerer produktionen af flere antioxidanter i kroppen.

Langvarig oxidativ stress beskadiger cellemembraner og andre cellulære strukturer, proteiner, lipider og DNA, hvilket resulterer i en uoprettelig skade, som resulterer i alvorlige sygdomstilstande som: 

  • Synstab
  • Skader på leddene, gigt
  • Skader på nerveceller, Parkinsons sygdom, Alzheimers osv.
  • Koronar hjertesygdom
  • Infertilitet
  • Visse kræftformer og så videre

stress, oxidativ stress

 

Sådan får du styr på din stress

Der er flere måder at håndtere stress på, akut eller kronisk. Når først en sygdomsproces er begyndt, er der imidlertid ikke meget at gøre, undtagen at behandle sygdommen (hvis den kan behandles) eller håndtere den (hvis det er muligt). Men overse ikke vigtigheden af stresshåndtering på nogen måde. Stresshåndtering går langt med at styre en sygdom eller tilstand. I denne artikel kommer vi ind på 8 vigtige punkter til at håndtere stress.

1. Kost og stress

Du er hvad du spiser. Det er et gammelt ordsprog, men som rammer spot on.

Frie radikaler er ikke kun biprodukter fra kroppens kemiske reaktioner. De produceres også i kroppen pga. miljøforurening, røg, UV-stråling samt uhensigtmæssig mad og drikke osv. (se illustartionen ovenfor). 

Uanset hvad vi spiser eller drikker sætter det et aftryk i vores kroppe. Vores krop skal arbejde for at fordøje og absorbere maden – jo enklere vi spiser, jo lettere er det for vores stofskifte at fungere optimalt i kroppen. 

Fødevarer med et højt sukkerindhold, højt saltindhold, fedtberiget, stegt og junkfood sætter vores mave-tarmkanalen i højeste gear. Sådanne madvarer belaster vores fordøjelsessystem.

Vores krop kan tage denne belastning til en vis grad, men efter et stykke tid må den give efter. Dette skyldes, at stofskiftet sænkes med alderen, og den samme mad ikke er fordøjelig på samme måde, som tidligere (det er derfor, du skal holde øje med dine kalorier, når du bliver ældre for at opretholde vægten).

De antioxidanter som kroppen bruger til at bekæmpe frie radikaler kommer fra forskellige kilder. Vores krop producerer en meget vigtig antioxidant som hedder glutathion.

Derudover er vores kost en væsentlig kilde til antioxidanter. Frugt og grøntsager giver en række antioxidanter. For eksempel flavonoider, iso-flavonoider, betakaroten, vitamin A, C, E, kobber, zink, lutein osv.

At spise en sund afbalanceret kost med alle de vigtige elementer (kulhydrater, proteiner og fedt) er den bedste måde at forsyne din krop med antioxidanter. Jo enklere og farverig det er, jo bedre.

Det samme gælder for den del af din kost, som du drikker. Sørg for at blive hydreret med sundt vand. Undgå sukkerholdige juice og sodavand. Drik i stedet sund te med antioxidantrige urter.

Tag honning som sukkererstatning. Stop med alt industrielt fremstillet sukker.

2. Fysisk aktivitet og motion

Fedme og vægtøgning er andre faktorer, der fremskynder oxidativt stress i kroppen. Ifølge en systematisk gennemgang af mange undersøgelser blev det påvist, at overskydende fedtceller producerer pro-inflammatoriske stoffer i kroppen. Disse fungerer som stressfaktorer, der udløser øget inflammatorisk aktivitet, og produktion af frie radikaler, og dermed åbner vejen til kroniske sygdomme, som metabolisk syndrom, diabetes, højt blodtryk, leversygdom osv.

Moderat fysisk aktivitet hjælper også med at kunne håndtere hverdagens stress. Hvordan?

  • Motion forbedrer blodcirkulationen, og forbedrer iltforsyningen til cellerne
  • Det øger produktionen af endorfiner – de glade hormoner eller ‘feel-good’ neurotransmittere
  • Fysisk aktivitet fjerner fokus fra bekymringer og forbedrer humøret
  • Booster kropsenergien og forbedrer kroppens opbygnings- og vækstprocesser
  • Balancerer hormonniveauerne
  • Balancerer blodsukkerniveauet og styrer kolesterolniveauer
  • Motion hjælper med at kontrollere vægten på lang sigt, og reducerer såvel hverdagens stress som oxidativ stress.

3. Få tilstrækkelig med søvn

Søvn og stresshåndtering går hånd i hånd. Men desværre påvirker de begge hinanden i en ond cirkel.

En sund søvnrutine inkluderer syv til ni timers søvn, hvor du sover helt igennem hver nat.

Søvnunderskud kan resultere i manglende energi, manglende fokus, dårligt humør osv. Derudover, hvis søvnløshed overses i lang tid, så føjer det stress til, der kulminerer med kronisk stress og sygdom (hvilket betyder oxidativ stress).

Stress kan resultere i søvnforstyrrelser. Prøv først naturlige lægemidler til at forbedre din søvn. Drikke kamillete før sengetid eller lav et varmt glas mælk med honning. Hvis intet virker, så skal du kontakte din læge.

4. Afslapningsteknikker

Ud over motion, så prøv nogle afslapningsteknikker. De hjælper med at håndtere akut stress og holder panik og angst i skak. Derudover hjælper en rutine med afslapningsteknikker kroppen til også at slappe af i det lange løb.

Afslapningsresponset i vores krop er en fysisk tilstand af dyb hvile. Det sænker hjertefrekvensen, blodtrykket, åndedrætsfrekvensen, og letter muskelspændingen. Kort sagt ændrer afslapningsteknikker de fysiske og følelsesmæssige reaktioner på stress.

Nogle af de videnskabeligt støttede afslapningsteknikker til lindring af stress er: 

Og glem ikke stille afslapningsmusik, som et ekstra lag ovenpå, hvor du slapper helt af. Det har meget stor og gavnlig effekt.  

5. Kosttilskud 

Din læge kan ordinere dig medicin til søvn og stresslindring, men sådanne kemiske midler har bivirkninger. Så i stedet burde du afprøve de naturlige lægemidler og kosttilskud, som har vist god effekt og hjælper med at håndtere stress og angstsymptomer. Det er også vigtigt med en daglig multivitaminpille med alle vitaminer, mineraler og sporstoffer, så man booster kroppens celler til at klare stress. Hvis kroppens batterier er flade, og cellerne ikke får de byggesten, som de har brug for kan det gå fra galt til værre. 

Disse kosttilskud og theer har vist en særlig god effekt ved stress:  

6. Skær ned på de usunde vaner

Det er nødvendigt at holde op med at ryge helt, og reducere alkoholindtag til et moderat niveau, hvis du vil reducere stress. Både rygning og større mængder alkohol sætter en tsunami i gang af oxidativ stress i kroppen. 

7. Hold kontakt med venner og familie

At holde kontakt med din familie, dine kære og venner kan virke banalt, men det har en enorm indflydelse på din følelsesmæssige og mentale sundhed. For eksempel viser undersøgelser, at mennesker, der har mindre socialt samvær, er mere tilbøjelige til at lide af angst og depression.

Hormonet oxytocin frigives hos kvinder, når de bruger tid sammen med deres venner og familier. Undersøgelser har beskrevet dette  som tendens og venner, hvilket fungerer modsat kamp- og flyrespons mærket med stress.

8. Tage en pause

Det er afgørende at tage en pause. Uanset om du er hjemmegående mor, arbejder i en virksomhed eller leder din egen virksomhed, så er det vigtigt at du fra tid til anden slapper af og tager den med ro.

Tag ikke arbejdet med hjem. Skal du lige tjekke mails eller din mobil. ‘Jeg har lige noget jeg skal have ordnet’ tænker du måske, og jeg vil også nødig miste mit gode arbejde – så jeg giver den lige en skalle. Nyd dine frokostpauser og slap af. Gå eller cykel en tur – bare kom ud i naturen og få ladet kroppens batterier op. 

Daglige gøremål kender ingen grænser – det er dig der skal sætte en grænse – trække i håndbremsen. Brug noget mere kvalitetstid på dig selv, så slapper du også bedre af og er mere i harmoni med dig selv. Så du får mere overskud og ikke bukker under for stress og kroniske sygdomme.  

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar