Måned: juni 2021

drikke vand, drik vand, hydrering, hvor meget vand skal man drikke om dagen, husk at drikke vand

Derfor er det så vigtigt at drikke vand for din sundhed?

Derfor er det så vigtigt at drikke vand for din sundhed?

 

drikke vand, drik vand, hydrering, hvor meget vand skal man drikke om dagen, husk at drikke vand Music photo created by marymarkevich – www.freepik.co

At drikke vand i tilstrækkelige mængder er altafgørende for din sundhed. At være tilstrækkelig hydreret er en af ​​de bedste, og vigtigste ting du kan gøre for sin sundhed. Der er stadig nogle, som ikke forstår vigtigheden af at drikke vand – at få nok vand. Det er meget vigtigt at drikke tilstrækkelige mængder af vand for, at dine

kropsorganer, især dine nyrer kan fungere korrekt. Samtidig kan det også hjælpe dig med at nå dine mål for vægttab. Men spørgsmålet er så hvor meget vand skal man drikke om dagen?  

Selvom der ikke er en fastlagt en bestemt mængde om, hvor meget vand man skal drikke om dagen, så anbefales det alligevel af mange at drikke mindst 8 glas vand hver dag for, at de vitale kropsorganer kan fungere korrekt. På den anden side kan et utilstrækkeligt indtag af vand, og andre væsker føre til rynker i huden og træg afføring. 

Hvor meget vand skal man drikke om dagen?

Den tommelfingerregel med daglige seks til otte glas er det man råder raske mennesker til at drikke. Men vandbehovet varierer fra person til person. For eksempel, hvis en personen sveder voldsomt på grund af overdreven fysisk anstrengelse eller på grund af varmt vejr, skal han/hun drikke to til tre glas vand hver time. 

Desuden har personer med medicinske tilstande som nedsat nyrer eller lever, skjoldbruskkirtelsygdom eller hjerteproblemer brug for at drikke vand – det er nødvendigt at de øger deres vandindtag fra de sædvanlige seks til otte glas til omkring ti til tolv glas om dagen. Så rådet er: drik vand! 

Ifølge National Academics of Sciences, Engineering og Medicine skal vandindtaget være:

  • 15,5 kopper om dagen for mænd
  • 11,5 kopper om dagen for kvinder

En god tommelfinger regel er: antal kilo x 0,033L, så har man et nøjagtig billede af hvad kroppen behøver for at være tilstrækkelig hydreret. Så vejer du 80 kg, så skal du drikke 2,64 liter vand dagligt.   

Kilder som også har et højt vandindhold: 

Udover almindeligt postevand er der andre fødevarer, der har et højt

vandindhold, og kan hjælpe med at opretholde en tilstrækkelige hydrering. 

Du får vand fra disse fødevarer: 

  • 1. Frugter (såsom, vandmelon, appelsiner, æbler og blåbær)
  • 2. Friske grøntsager (såsom tomater, agurker, spinat, salat, blomkål, broccoli og gul melon)
  • 3. Supper
  • 4. Havregryn
  • 5. Friskpresset frugt og grøntsagssaft

Når vi taler om hydrering, så er drikkevand i form af postevand den bedste kilde til at få din krop tilstrækkelig hydreret. Husk, alkohol tilfører ikke vand til din krop, da det er et vanddrivende middel. Det betyder, at alkohol trækker vand ud din krop, og efterlader din krop dehydreret. Så det er meget vigtigt hvis du drikker alkohol, at du også sørger for at drikke vand indimellem, så kroppen får den hydrering den har behov for.  

Ioniseret vand er det bedste drikke vand 

Der er lysår til forskel fra almindeligt postevand og ioniseret vand. Ioniseret vand, hydrogen-rigt vand, antiinflammatorisk vand, hydrogenberiget vand – ja det har mange navne. Det er postevand som bliver led igennem en ioniseringsmaskine. Under en speciel elektrolyseprocess bliver postevandet gjort levende og naturligt beriget med bio-optagelige mineraler og fremfor alt antioxidanter. Desuden bliver postevandet delt op i to vandstrømme under elektrolyseprocessen – en basisk, som man drikker – og en syrlig, som kan bruges til hud- og hårpleje.

Den mest powerfulde antioxidant 

Men dette helt specielle vand indeholder den mest powerfulde antioxidant – nemlig H2 molekylært hydrogen. Siden 2007 har internationale forskere undersøgt molekylært hydrogen, og har konkluderet at det har terapeutisk virkning. Ifølge forskerne findes det i alle vores organer. Det har så stor indflydelse på vores sundhed og trivsel. Et glas ioniseret vand indeholder langt flere antioxidanter, end en stor portion frisk høstet økologiske grøntsager og frugter.

Det er en af de eneste, hvis ikke den eneste antioxidant, som ifølge forskerne er i stand til at trænge naturligt igennem blod-hjerne-barrieren. Det har en kæmpe effekt på rigtig mange tilstande i hjernen – såsom parkinson, alzheimer, demens osv. Indtil nu har forskerne fundet ud af, at molekylært hydrogen har direkte indflydelse på mere end 170 sygdoms-modeller. 

 

Basisk ioniseret vand fjerner oversyringstilstande i kroppen

Ioniseret vand sørger for at holde syren i skak, så der ikke kommer en uligevægt i syre-base-forholdet i kroppen. Hvis man hele tiden drikker eller spiser for mange syredannende mad- og drikkevarer, så kan kroppen udskillelsesorganer blive sat til vægs. Kroppen kan ikke selv kan komme af med det naturligt. Så er ioniseret vand helt fantastisk til at få det ledt ud af kroppen, og man undgår unødige smerter, som opstår pga. syren i kroppen. En vedvarende oversyringstilstand i kroppen er direkte årsag til op mod 80 livsstilssygdomme. Det er en af de største udfordringer for sundheden i det 21. århundrede. 

I Japan opfordrer myndighederne befolkningen til at investerer i en ioniseringsmaskine. Det har de gjort siden 1960’erne hvor de blåstemplede maskinerne, som medicinsk udstyr fordi de kunne se det store sundhedspotientiale der er for befolkningen. De har en stor indflydelse på hele tarmsystemet, og de gode bakterier i tarmene befordres af ioniseret vand. Noget af det myndighederne i Japan også har lagt vægt på er, at det er virkelig gavnligt ved forstoppelse, og det fremmer fordøjelsen i langt højere grad end almindeligt postevand. Hver 5. husholdning i Japan har en ioniseringsmaskine. Hvert år sælges der +1 million ioniseringsmaskiner i Asien.            

 

Fordele ved at drikke vand:

1. Øger energiniveauerne og kroppens overordnede funktion.

Uanset hvilken temperatur termometeret viser, er det vigtigt at være hydreret hele tiden. Utilstrækkeligt vand- og væskeindtag kan påvirke ​​forskellige kropsorganers funktion, især hjernen. 

Et tab på 1-3% af kroppens vand kan påvirke den samlede ydeevne i hjernen og hjernefunktioner, såsom manglende koncentration, hyppig hovedpine, faldende arbejdshukommelse, følelser af angst og forvirring osv.

Desuden kan dehydrering nedsætte din fysiske ydeevne, og kan resultere i øget træthed. Lav motivation kan også forekomme på grund af dehydrering. Så drik vand i tilstrækkelige mængder, fordi det er nødvendigt for at kroppens organer kan fungere optimalt, og det øger også energiniveauerne i kroppen.

2. Lindrer forstoppelse:

Utilstrækkelig hydrering kan forårsage forstoppelse hos både unge og ældre. Forstoppelse er en medicinsk tilstand præget af utilstrækkelig afføring, og vanskeligheder med at få afføringen til at passere. Sørg for at drikke vand i rigelige mængder. Vand indeholdende natrium og magnesium og kan især være nyttigt ved forstoppelse med hård afføring. 

3. Hjælper med vægttab – husk at drikke vand!

Undersøgelser tyder på, at hvis du sørger for at drikke vand, så kan det resultere i en følelse af fylde og mæthed, og kan øge dit stofskifte. Øget stofskifte resulterer igen i øget forbrænding af kalorier på daglig basis. Men timingen af dit vandindtag er vigtigt. Sørg for at drikke vand en halv time før et hovedmåltid – det er mest effektivt. Desuden kan vand være en erstatning for drikkevarer med højt kalorieindhold (meget sukker), og dermed skære du ekstra kalorier væk og taber sig.

4. Hjælper med at forhindre hovedpine:

Hyppig hovedpine kan være et tegn på dehydrering. Hvis du sørger for at drikke vand i tilstrækkelige mængder, så kan det medføre en reduktion i hyppigheden og sværhedsgraden af ​​hovedpine. Hvis det ikke hjælper at drikke vand, og din hovedpine ikke forsvinder er det meget vigtigt at du går til læge, da der kan være andre alvorlige ting, som er årsagen til hovedpinen. 

5. Hjælper med at behandle og fjerne nyresten:

Patienter, der lider af tilbagevendende dannelse af nyresten, er rådet generelt: sørg for at drikke vand i store mængder. Nyresten dannes på grund af krystallisering af mineraler, og er en ekstremt smertefuld tilstand. Tilstrækkeligt vandindtag fortynder disse mineraler, og forhindrer dem i akkumulere og danne klumper.

Desuden råder læger patienter med nyresten til at drikke vand i store mængder, som en ekstra behandlingsform. Tilstrækkelig vandindtag øger nemlig mængden af ​​urin, og mindre sten kan derved ledes ud via urinen.

6. Hjælper med at forhindre tømmermænd:

Tømmermænd er en ubehagelig tilstand, der opstår efter indtagelse af for meget alkohol. Alkohol dehydrerer kroppens væv og resulterer i symptomer som tørst, hovedpine, træthed og tørhed i munden. For at reducere disse symptomer skal du drikke vand, og sørge for en tilstrækkelig hydrering. Det tilrådes at drikke et glas vand mellem drinks, og inden man går i seng for at reducere tømmermændene.

7. Regulerer kropstemperatur:

Når kroppen opvarmes for eksempel i sommermånederne eller under fysisk anstrengelse, så kommer det vand, som opbevares i de midterste lag af huden til overfladen som sved, og udstråler varme fra kroppen og forårsager en kølende effekt. 

Når der ikke er tilstrækkeligt med oplagret vand i kroppen, så opvarmes den, og den kan ikke regulere kropstemperaturen. Derfor anbefales det at drikke vand efter fysisk træning for at genoprette den mængde vand, som er forsvundet ved sved. Hav en vandflaske med dig når du går i fitness eller på stranden i sommermånederne, så du kan styre din hydrering.

8. Fremmer fordøjelsen:

Utilstrækkeligt vandindtag bremser afføringen, hvilket resulterer i forstoppelse. Ud over dette forårsager det en ubalance i surhedsgraden i maven, halsbrand, og mavesår. Men igen, sørg for at drikke vand, da det kan eliminere risikoen for at udvikle sig til disse ubehagelige tilstande.

9. Fremmer hudens sundhed og giver glødende hud:

Drik vand i tilstrækkelige mængder hjælper med at opretholde hudens elasticitet. Desuden forhindrer det dannelsen af ​​rynker, ar, fine linjer, acne,og for tidlige tegn på aldring. Drik mindst ti glas vand hver dag. Det vil holde din hud hydreret, og giver den en naturlig glød, som alle ønsker sig! Et stort vandindtag spiller en vigtig rolle i forbedringen af hudfarve og tekstur af din hud.

10. Drik vand – din hjerne, rygmarv og andre organer har brug for det

Vand er en hovedkomponent i den væske, der dæmper og beskytter hjernen og rygraden ved stødpåvirkning. Det danner også synovialvæsken, som er til stede i ledhulen. Denne væske sørger for at bevægelserne i leddene sker så smidigt som muligt, smører leddene, og beskytter mod skader.

 

Bivirkninger ved ikke at drikke vand nok:

1. Øget risiko for ledproblemer:

Synovialvæsken, som nævn ovenfor er en tyktflydende væske, der findes i leddene og hjælper med at gøre leddets bevægelser, så smidige som mulig. Denne væske indeholder 80% vand. Langvarig dehydrering kan reducere synovialvæskens stødabsorberende evne, hvilket resulterer i ledsmerter.

2. Nedsat vandladning:

Hvis du drikker meget små mængder vand eller væske bliver din krop dehydreret. Dine nyrer forsøger at holde på så meget vand som muligt, for at opretholde en korrekt kropsfunktion. Dermed bliver der kun produceret en lille mængde urin. Desuden er urinen meget mørk i farven, og har en stærk syrlig lugt. Dette er et tegn på, at din krop kræver en stor mængde væske.

Du kan også have en risiko for at udvikle urinvejsinfektioner (UTI’er) hvis du ikke sørger for at drikke vand i utilstrækkelig mængder. Dette sker fordi din krop ikke er i stand til at skylle toksiner, affaldsstoffer og bakterier ud af kroppen på grund af for lidt vand. 

3. Dårlig ånde:

Vand er vigtigt for produktionen af ​​spyt. Spyt hjælper med at skylle bakterier væk i munden, hvilket er vigtigt for tænderne og tandkødets sundhed. Hvis du ikke sørger for at drikke vand i tilstrækkelig mængder, så hæmmer det spytproduktion. Det resulterer i at bakterier begynder at bygge sig op på tænder, tandkød og tunge. Dette resulterer i dårlig ånde.

4. Forstoppelse:

Vand er nødvendigt for at have en korrekt tarmfunktion. Det fremmer regelmæssig afføring og en god fordøjelse. Utilstrækkeligt vandindtag kan få din krop til at trække vand fra afføringen for at du har nok vand i kroppen. Dette gør afføringen sværere, fastere og vanskelig at passere.

5. Hudproblemer:

Mangel på vand kan få din hud til at blive dehydreret, hvilket kan resultere i rynker, fine linjer, ar, acne og andre hudproblemer. Når huden er dehydreret ser den tør og rynket ud. Tegn på aldring kan begynde at dukke op tidlig. Din hud kræver fugtgivende hudpleje. Hvis din hud ikke forbedres på trods af en regelmæssige hudpleje, så skal du sørge for at drikke vand – store mængder vand. 

Du skal drikke mindst otte glas vand hver dag, hvis du ønsker en strålende og glødende hud. Vand hydrerer dine hudceller, som gør at din hud ser lysere, ungdommeligere og mere levende ud.

6. Hyppig sygdom:

Vand skyller toksiner og bakterier ud af kroppen. Hvis du ikke sørger for at drikke vand kan det medføre, at skadelige bakterier og giftige stoffer ikke kommer ud af kroppen, og du vil oftere blive syg. Dette er et tegn på, at du har brug for at øge dit vandindtag. Ved at drikke vand i tilstrækkelig mængder, så hjælper du kroppen med at skylle giftstoffer ud af kroppen og styrker dit immunforsvar.

7. Vægtforøgelse:

De fleste mennesker forveksler ofte tørst med sult. De spiser mere, men de har faktisk brug for at drikke vand. Dette resulterer i vægtøgning. Hvis du drikker et glas vand, så forsvinder sultfølelsen. Dermed sparer du de ekstra kalorier, og det er godt for vægtregnskab. Desuden skal du drikke vand inden du spiser. Dette vil også hjælpe dig med at indtage mindre kalorier, og det vil give dig en følelse af fylde i din mave.

8. Træthed eller lav energi:

Utilstrækkeligt vandindtag kan resultere i lave energiniveauer – din krop forsøger at fungere med et lavt vandindhold. Dårlig humør, faldende arbejdshukommelse, angst og træthed kan begynde at sætte ind. Hvis du bemærker, at din krop føler sig træt, selv efter at have fået en god nats søvn, så skal du drikke vand. Hold øje med hvor meget vand du drikker om dagen. For at være tilstrækkelig hydreret er du nødt til at øge dit indtag af vand for at have de rette niveauer af hydrering.

9. Øger risikoen for at få slagtilfælde:

Hvis du drikker vand i utilstrækkelige eller meget små mængder, så kan det øge risikoen for slagtilfælde. Har du haft et slagtilfælde, så vil helbredelsen blive langsommere ved ikke at drikke vand nok.

Læger anbefaler at drikke vand for at holde dit hjerte sundt, og for at få fart på din helbredelse. Hvis du bemærker, at din urin er mørk, skal du drikke vand, så meget som muligt for at genoprette det normale niveau for hydrering i kroppen.

10. Hyppig hovedpine:

Din hjerne har brug for vand for at kunne fungerer korrekt, og hvis du ikke drikker nok vand kan det resulterer i hyppig hovedpine. Hvis du har hovedpine, skal du først drikke vand og hvile dig, inden du tager medicin. De fleste hovedpiner går væk uden brug af medicin.

Kan for meget vand være skadeligt for kroppen?

Det vil være meget usandsynlig at komme i den situation. Du vil sagtens kunne drikke både 3 til 4 liter vand uden problemer. For meget vand burde ikke være noget som bekymrer raske sunde mennesker. Normalt drikker atleter for meget vand for at opretholde det korrekte niveau for hydrering fordi de mister meget vand via sveden.

Men under nogle forhold kan det at drikke vand i for store mængder forårsage hyponatræmi, en sjælden, men livstruende tilstand. Hvis du drikker ekstremt meget vand, kan dine nyrer ikke skille sig af med det overskydende vand, og det forårsager fortynding af natriumindholdet i din krop, hvilket resulterer i hyponatræmi – altså saltmangel. 

Tips til at drikke vand nok for optimal hydrering: 

For lige at opsummere, så sørg for at vand er en meget vigtig del af din rutine. Den er afgørende for en korrekt kropsfunktion. Nogle mennesker har svært ved at drikke vand regelmæssigt. Mange glemmer det fordi de har for travlt, og nogle føler sig ikke tørstige fordi de måske lever i køligere temperaturer eller har en stillesiddende livsstil. Så her er et par tips, der kan hjælpe dig.

1. Hav altid en vandflaske med dig, når du går i fitness eller opholder dig udenfor i sommermånederne. Når du er hjemme, så sørg for at have din vandflaske ved siden af dig og tag 3-4 slurke hver halve time. At have en vandflaske med dig er billigere end at købe nye flasker hver gang. Og det er også bedre for miljøet. 

2. Hold styr på, hvor meget vand du har drukket i løbet af dagen. Det vil hjælpe dig med at holde styr på dit daglige vandindtag. Der er forskellige apps, som kan hjælpe dig med dette.

3. Drik et glas vand som det allerførste om morgenen, og drik ligeledes et glas vand inden senge tid. Det nedsætter faktisk risikoen for slagtilfælde i løbet af natten viser forskning. 

4. Spis fødevarer som indeholder meget vand, såsom agurker, appelsiner, vandmeloner, blåbær, havregryn, supper, frisk juice osv.

 

Læs også: Dehydrering er skadelig for din sundhed

Læs også: Antiinflammatorisk kost hjælper ved leddegigt

Læs også: Hydrogen-rigt vand fra en ioniseringsmaskine 

stress

Sådan håndterer du stress

Sådan håndterer du stress

stress 

I denne artikel vil du finde ud af hvad stress er. Hvordan du kan håndtere den og du får 8 nyttige gennemprøvede råd fra en læge. Du får også hjælp til at finde nogle fremragende naturlige kosttilskud, som har vist sig at have stor effekt på stress. Derforuden får du viden om, hvordan du ved hjælp af ioniseret vand på en helt naturlig måde kan eliminere de allermest celleødelæggende frie radikaler. Ingen andre antioxidanter er i stand til eliminere disse udover H2 molekylært hydrogen 


Ifølge Stressforeningen påvirker stress os danskere ved at:

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø.
  • 430.000 danskere, ca. 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Der er ingen af os, som kan være fuldstændig upåvirket af stress. Stress er en del af vores hektiske dagligdag på godt og ondt. Men nogen vælger alligevel at leve i overhalingsbanen, og have et konkurrencepræget liv. 

Stress påvirker nemlig vores helbred på mange måder – mentalt, fysisk, adfærdsmæssigt og så videre. For eksempel rapporterer Centers for Disease Control and Prevention, at 40% af amerikanske voksne kæmper med mental sundhed og stofmisbrug, alt sammen noget som tilskrives COVID-19 epedimien.

Der findes også en anden type stress – nemlig oxidativt stress. Oxidativ stress sker i vores kroppe på celleniveau, og er den underliggende årsag til sygdom og aldringsprocesser. Begge typer stress er forbundet med hinanden. Håndteringen af begge typer kræver imidlertid de samme foranstaltninger.

Læs videre og lær mere om stress.

Hvad er stress? 

Stress er kroppens reaktion på en belastning, som beror på fysiske eller følelsesmæssige årsager.

Disse belastninger giver en udfordring for vores krop, hvilket resulterer i en reaktion. For eksempel når du rører ved noget varmt, trækker du hånden lynhurtigt tilbage. Hvis nogen råber efter dig, svarer du. Hvis du har en officiel deadline, arbejder du hårdt for at overholde den.

Disse stressfaktorer er akutte, og er kun i en kort periode. Men på en måde er de positive da de beskytter dig mod farer, og hjælper dig med at nå dine daglige mål. Men hvis en stressfaktor fortsætter længe, skader det dit helbred på alle mulige måder. Denne type stress er kronisk.

Vi er nødt til at tage stress alvorligt. Det er vigtigt at huske, at stress er en tilstand og ikke en sygdom. Hvis du er på vej til en sygemelding pga. stress, så er det fordi stressen har kørt så længe, og nu kan hverken krop eller sind holde til det mere. 

Stress opstår fordi vi oplever noget som er krævende, udfordrende, truende – og vi har ingen kontrol over det. Hvis man står i sådan en situation, er det fordi der en ubalance mellem de krav vi oplever der stilles til os, og så de ressourcer vi har til rådighed. Når der ikke er balance i dette, så kommer der stress.

Der foregår en anden form for stress i vores kroppe – nemlig oxidativ stress

Millioner af kemiske reaktioner finder sted i vores kroppe hele tiden. Disse fortsætter selv når vi sover –  reparation, vækst, stofskifteprocessor osv. Som et resultat af disse reaktioner produceres reaktive iltarter, også kaldet frie radikaler (superoxid, hydroxyl, nitrogenoxid).

Vores krop er udstyret til at håndtere disse frie radikaler til en hvis grad. Antioxidanter reagerer med disse frie radikaler, og gør dem uskadelige eller fjerner dem fra vores kroppe – ved hjælp af for eksempel C-vitamin, selen, zink, E-vitamin osv.

Oxidativ stress sker når der er ubalance mellem de frie radikaler og antioxidanter i kroppen. Dette gør vores kroppe sårbare over for akutte sygdomme, som infektioner eller kroniske sygdomme som diabetes, kræft, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og så videre.

Ioniseret vand eliminerer de aller mest skaldelige frie radikaler 

Ioniseret vand, hydrogen-rigt vand, antiinflammatorisk vand for bare at nævne nogle få er videnskablig dokumenteret til at have effekt til at neutralisere de frie radikaler. Dette helt specielle vand indeholder en af de mest powerfulde antioxidanter H2 molekylært hydrogen. Der er omkring fem meget skadelige frie radikaler, som har en direkte ødelæggende effekt i kroppen. Der er også nogle frie radikaler, som ikke er skadelige, og som vi har brug for til at regulere blandt andet blodtrykket og styrke vores immunforsvar.

Det fantastiske ved H2 molekylært hydrogen er, at det er en selektiv antioxidant. Det vil sige at den ikke eliminerer alle frie radikaler uden undtagelse. Den fjerner kun de allermest celleødelæggende ved at omdanne dem til vand, og så lede dem ud af kroppen. Der er ikke andre antioxidanter der er i stand til på denne helt unikke måde, at nedkæmpe truslen og fjerne den før der sker skade i kroppen. Vandet er spækket med antioxidanter og mineraler, som magnesium, calium (kalk), natrium og kalium. Både antioxidanterne og mineralerne er biooptagelige med det samme, og det betyder at kroppen skal ikke først omdanne fx mineralerne for at kroppen kan optage dem.

Med en Tyent premium ioniseringsmaskine får du ioniseret vand med store mængder af antioxidanter og H2 molekylært hydrogen.

Hvordan er stress (fysisk eller følelsesmæssig) og oxidativ stress, forbundet?

Vores krop reagerer på stress ved at frigive hormoner, kemikalier og neurotransmittere. Disse stoffer forbereder vores kroppe til en ‘kamp- eller ‘flygt’ mekanisme (enten håndterer du stressfunktionen eller fjerner dig selv fra den).

Når en stressfaktor konstant er til stede, og kroppen kontinuerligt bekæmper den, begynder cellulære ændringer at ske. Antioxidant forsyningen kan løbe tør på et tidspunkt. Immunforsvaret kan blive træt. De frie radikaler kan være langt højere end kroppens beskyttelsesmekanismer.

Når normal fysiologisk eller følelsesmæssig stress øger oxidativt stress, bliver akutte tilstande kroniske sygdomsprocesser, og vores krops sundhed forværres.

Et eksempel på normal stress som følge af oxidativ stress er den fysiologiske aldringsproces. Eksterne stressfaktorer af alle slags angriber hele tiden kroppen. Som et resultat kæmper kroppen til en vis grad (hos unge og middelaldrene) og giver endelig efter for aldringsprocessen (alderdommen).

Et eksempel på kronisk stress, der udvikler sig til en kronisk sygdomsproces er Hashimotos thyroiditis eller andre autoimmune sygdomme.

Tegn på stress

Tegnene på stress kan blive kroniske. Som tiden går kan det måske være vanskeligt for en person om vedkommende har stress – før han eller hun er diagnosticeret med en diagnose.

Nogle af tegnene på stress er:

  • Hovedpine – tilbagevendende og uden nogen åbenbar årsag
  • Manglende fokus
  • Humørsvingninger – irritabilitet, en følelse af tristhed
  • Angstanfald
  • Svimmelhed
  • Rystelser eller hele kroppen ryster
  • Uforklarlige smerter i brystet med uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken
  • Mangel på energi (ofte på trods af at have fået tilstrækkelig søvn)
  • Søvnforstyrrelser – problemer med at sove eller sover for meget
  • Uforklarlig træthed og udmattethed
  • Glemsomhed 
  • Hyppige smerter – generalt i hele kroppen
  • Stivhed i nakke eller kæber – skærer tænder
  • Gastrointestinale problemer – diarré, forstoppelse, mavekramper (uden nogen årsag)
  • Spiseforstyrrelser – overspisning eller anoreksi
  • Mangel på appetit
  • Uforklarlig vægtforøgelse eller vægttab
  • Lav sexlyst
  • Et svagt immunsystem, der resulterer i tilbagevendende infektioner
  • Adfærdsmæssige ændringer – alkoholisme, overdreven spil, for meget rygning osv.

Det er vigtigt at bemærke, at fysisk træning også er en form for stress, men den påvirker positivt (sålænge det ikke er ekstremt overdrevet motion). Træning fungerer i et korte intervaller og resulterer også i produktionen af frie radikaler. Men disse frie radikaler regulerer vævsvækst, og stimulerer produktionen af flere antioxidanter i kroppen.

Langvarig oxidativ stress beskadiger cellemembraner og andre cellulære strukturer, proteiner, lipider og DNA, hvilket resulterer i en uoprettelig skade, som resulterer i alvorlige sygdomstilstande som: 

  • Synstab
  • Skader på leddene, gigt
  • Skader på nerveceller, Parkinsons sygdom, Alzheimers osv.
  • Koronar hjertesygdom
  • Infertilitet
  • Visse kræftformer og så videre

stress, oxidativ stress

 

Sådan får du styr på din stress

Der er flere måder at håndtere stress på, akut eller kronisk. Når først en sygdomsproces er begyndt, er der imidlertid ikke meget at gøre, undtagen at behandle sygdommen (hvis den kan behandles) eller håndtere den (hvis det er muligt). Men overse ikke vigtigheden af stresshåndtering på nogen måde. Stresshåndtering går langt med at styre en sygdom eller tilstand. I denne artikel kommer vi ind på 8 vigtige punkter til at håndtere stress.

1. Kost og stress

Du er hvad du spiser. Det er et gammelt ordsprog, men som rammer spot on.

Frie radikaler er ikke kun biprodukter fra kroppens kemiske reaktioner. De produceres også i kroppen pga. miljøforurening, røg, UV-stråling samt uhensigtmæssig mad og drikke osv. (se illustartionen ovenfor). 

Uanset hvad vi spiser eller drikker sætter det et aftryk i vores kroppe. Vores krop skal arbejde for at fordøje og absorbere maden – jo enklere vi spiser, jo lettere er det for vores stofskifte at fungere optimalt i kroppen. 

Fødevarer med et højt sukkerindhold, højt saltindhold, fedtberiget, stegt og junkfood sætter vores mave-tarmkanalen i højeste gear. Sådanne madvarer belaster vores fordøjelsessystem.

Vores krop kan tage denne belastning til en vis grad, men efter et stykke tid må den give efter. Dette skyldes, at stofskiftet sænkes med alderen, og den samme mad ikke er fordøjelig på samme måde, som tidligere (det er derfor, du skal holde øje med dine kalorier, når du bliver ældre for at opretholde vægten).

De antioxidanter som kroppen bruger til at bekæmpe frie radikaler kommer fra forskellige kilder. Vores krop producerer en meget vigtig antioxidant som hedder glutathion.

Derudover er vores kost en væsentlig kilde til antioxidanter. Frugt og grøntsager giver en række antioxidanter. For eksempel flavonoider, iso-flavonoider, betakaroten, vitamin A, C, E, kobber, zink, lutein osv.

At spise en sund afbalanceret kost med alle de vigtige elementer (kulhydrater, proteiner og fedt) er den bedste måde at forsyne din krop med antioxidanter. Jo enklere og farverig det er, jo bedre.

Det samme gælder for den del af din kost, som du drikker. Sørg for at blive hydreret med sundt vand. Undgå sukkerholdige juice og sodavand. Drik i stedet sund te med antioxidantrige urter.

Tag honning som sukkererstatning. Stop med alt industrielt fremstillet sukker.

2. Fysisk aktivitet og motion

Fedme og vægtøgning er andre faktorer, der fremskynder oxidativt stress i kroppen. Ifølge en systematisk gennemgang af mange undersøgelser blev det påvist, at overskydende fedtceller producerer pro-inflammatoriske stoffer i kroppen. Disse fungerer som stressfaktorer, der udløser øget inflammatorisk aktivitet, og produktion af frie radikaler, og dermed åbner vejen til kroniske sygdomme, som metabolisk syndrom, diabetes, højt blodtryk, leversygdom osv.

Moderat fysisk aktivitet hjælper også med at kunne håndtere hverdagens stress. Hvordan?

  • Motion forbedrer blodcirkulationen, og forbedrer iltforsyningen til cellerne
  • Det øger produktionen af endorfiner – de glade hormoner eller ‘feel-good’ neurotransmittere
  • Fysisk aktivitet fjerner fokus fra bekymringer og forbedrer humøret
  • Booster kropsenergien og forbedrer kroppens opbygnings- og vækstprocesser
  • Balancerer hormonniveauerne
  • Balancerer blodsukkerniveauet og styrer kolesterolniveauer
  • Motion hjælper med at kontrollere vægten på lang sigt, og reducerer såvel hverdagens stress som oxidativ stress.

3. Få tilstrækkelig med søvn

Søvn og stresshåndtering går hånd i hånd. Men desværre påvirker de begge hinanden i en ond cirkel.

En sund søvnrutine inkluderer syv til ni timers søvn, hvor du sover helt igennem hver nat.

Søvnunderskud kan resultere i manglende energi, manglende fokus, dårligt humør osv. Derudover, hvis søvnløshed overses i lang tid, så føjer det stress til, der kulminerer med kronisk stress og sygdom (hvilket betyder oxidativ stress).

Stress kan resultere i søvnforstyrrelser. Prøv først naturlige lægemidler til at forbedre din søvn. Drikke kamillete før sengetid eller lav et varmt glas mælk med honning. Hvis intet virker, så skal du kontakte din læge.

4. Afslapningsteknikker

Ud over motion, så prøv nogle afslapningsteknikker. De hjælper med at håndtere akut stress og holder panik og angst i skak. Derudover hjælper en rutine med afslapningsteknikker kroppen til også at slappe af i det lange løb.

Afslapningsresponset i vores krop er en fysisk tilstand af dyb hvile. Det sænker hjertefrekvensen, blodtrykket, åndedrætsfrekvensen, og letter muskelspændingen. Kort sagt ændrer afslapningsteknikker de fysiske og følelsesmæssige reaktioner på stress.

Nogle af de videnskabeligt støttede afslapningsteknikker til lindring af stress er: 

Og glem ikke stille afslapningsmusik, som et ekstra lag ovenpå, hvor du slapper helt af. Det har meget stor og gavnlig effekt.  

5. Kosttilskud 

Din læge kan ordinere dig medicin til søvn og stresslindring, men sådanne kemiske midler har bivirkninger. Så i stedet burde du afprøve de naturlige lægemidler og kosttilskud, som har vist god effekt og hjælper med at håndtere stress og angstsymptomer. Det er også vigtigt med en daglig multivitaminpille med alle vitaminer, mineraler og sporstoffer, så man booster kroppens celler til at klare stress. Hvis kroppens batterier er flade, og cellerne ikke får de byggesten, som de har brug for kan det gå fra galt til værre. 

Disse kosttilskud og theer har vist en særlig god effekt ved stress:  

6. Skær ned på de usunde vaner

Det er nødvendigt at holde op med at ryge helt, og reducere alkoholindtag til et moderat niveau, hvis du vil reducere stress. Både rygning og større mængder alkohol sætter en tsunami i gang af oxidativ stress i kroppen. 

7. Hold kontakt med venner og familie

At holde kontakt med din familie, dine kære og venner kan virke banalt, men det har en enorm indflydelse på din følelsesmæssige og mentale sundhed. For eksempel viser undersøgelser, at mennesker, der har mindre socialt samvær, er mere tilbøjelige til at lide af angst og depression.

Hormonet oxytocin frigives hos kvinder, når de bruger tid sammen med deres venner og familier. Undersøgelser har beskrevet dette  som tendens og venner, hvilket fungerer modsat kamp- og flyrespons mærket med stress.

8. Tage en pause

Det er afgørende at tage en pause. Uanset om du er hjemmegående mor, arbejder i en virksomhed eller leder din egen virksomhed, så er det vigtigt at du fra tid til anden slapper af og tager den med ro.

Tag ikke arbejdet med hjem. Skal du lige tjekke mails eller din mobil. ‘Jeg har lige noget jeg skal have ordnet’ tænker du måske, og jeg vil også nødig miste mit gode arbejde – så jeg giver den lige en skalle. Nyd dine frokostpauser og slap af. Gå eller cykel en tur – bare kom ud i naturen og få ladet kroppens batterier op. 

Daglige gøremål kender ingen grænser – det er dig der skal sætte en grænse – trække i håndbremsen. Brug noget mere kvalitetstid på dig selv, så slapper du også bedre af og er mere i harmoni med dig selv. Så du får mere overskud og ikke bukker under for stress og kroniske sygdomme.